AndreasPeterBernstorff_1899
211 ratets Rigtighed lægger jeg dog liden Vægt paa en saa enestaaende Udtalelse.1 Alle Juliane Maries Udtalelser om Bernstorff viser, at Baghold og Intriger tiltroede hun ham ikke. „Han er dog en hæderlig Mand, der handler efter Principper, en aaben Karakter, der siger, hvad han mener,“ sagde hun om ham, selv efter at han havde fjernet hende fra Magten.2 Hun frygtede hans hen synsløse, uforbeholdne Modsigelse, men vidste, at han kæmpede i aaben Mark. For saa vidt havde hun Ret, naar hun om Intrigerygtet be mærkede, „at der var Gætninger, der paa Afstand kunde se ud som Realiteter“ /1 * Men alligevel rørte Frederik ll’s Advarsel om, at farlige Planer sattes i Forbindelse med den 28 . Januar 1781 , da Kron prinsens trettenaarige Fødselsdag gav ham lovlig Myndighed, ved det saarbareste Punkt. Hvor tryg Juliane Marie end kunde lade med Hensyn til Kronprinsens Følelser for hende og hendes Regimente, saa var hun dog ikke helt rolig ved Tanken om, hvad der kunde ske, naar han blev myndig og fik Adgang til Konseillet og dermed Indflydelse paa Regeringen. Direkte Udtalelser herom fra hende eller hendes nærmeste findes der næppe fra denne Tid, men naar Bismarck i en udførlig Redegørelse for Forholdene i København, som han den 1 . August 1780 sendte Frederik II, stærkt betoner, at Tanken om, hvad der skulde ske, naar Kronprinsen fyldte sit trettende Aar, optog alle, baade Hof og Ministre, saa er der ingen Aarsag til ikke at fæste Lid dertil, saa meget mindre som andre Iagttagelser gaa i samme Retning.1 At der ikke i Bern- storffs Breve er nogen Antydning, er ikke til at undres over. Der herskede i 1780 som allerede tidligere i de bernstorffske Kredse en vistnok fuldtud berettiget Frygt for, at Hoffet, til hvis Klienter Overpostdirektøren Holm jo hørte, langt fra respekterede Brevhemmeligheden.0 Udtalelser, som Bernstorff ikke vilde frem føre i Konseillet eller over for Hoffet, henviste han helst Iil Breve, der besørgedes ved sikre Bud, og han indlod sig næppe skriftlig paa et saa farligt Emne. Det vides imidlertid ad anden Vej, at han ansaa Kronprinsens trettenaarige Fødselsdag for et muligt 14*
Made with FlippingBook