AndreasPeterBernstorff_1899

208 tage Forandringer med en eller anden „personne en place“ , maatte det ske forud, for at ingen kunde give Ferdinand Skyld for at have faaet hende dertil. Dette Brev fik Hertugen den 4 . August, just som han var i Begreb med at rejse fra Sanssouci. Allerede forinden havde han og Frederik II imidlertid handlet. Den 25 . Juli afsendte Hertugen nemlig sin Tjener Bornemann forklædt som Krambodsvend til København med fuldstændige Oplysninger. Man lod ham gaa over Hamburg, hvor han holdt sig skjult hos den preussiske Gesandt, og for at undgaa Slesvig tog han derfra over Lübeck til Søs til København. Juliane Marie var forud underrettet om hans Ankomst og yderst taknemlig for sine Venners Omsorg, skønt hun fastholdt, at Breve til hende selv eller til „notre fidelle Guldberg“ var aldeles sikre. Den 7 . August naaede den forklædte Tjener Fredensborg med Breve fra Hertugen og Frederik U; den 9 . sendte Juliane Marie ham tilbage med sine Svar. Juliane Maries første Svar paa disse Advarsler og hendes senere Breve fra August og September, hvor hun vender tilbage dertil, viser en overlegen Ro og Tryghed.1 Hun takker Frederik II for Advarslerne og beder ham frem­ deles meddele hende alt, hvad han bemærker af farligt. Hun lover ham at fordoble sin Aarvaagenhed, men hun forsikrer ham om, at der ikke er nogen Fare. Hun tvivler vel ikke om, at det engelske Hof har den bedste Vilje til at skade hende; men hun frygter det ikke. „Naar man har sin Plads saa højt, at man kan se alt, maatte man falde i Søvn for at overrumples. Magten er der, hvor den bør være, og vi taber aldrig af Sigte de rette Midler til at bevare den for os. Vore Øjne skal nok være vaagne for at iagttage og standse enhver hemmelig Manøvre, og jeg skal aldrig tabe dem af Syne, der fortjener min Opmærk­ somhed. Hvis der er ildesindede, saa kender vi dem og vil ikke lade os dysse i Søvn af dem, vi vil ikke svigte det rette Øjeblik til at afvæbne dem og gøre dem til Skamme; alt er hos os fuldstændig roligt. Hidtil har jeg kun opdaget en Menings­ forskel, der er uden Betydning for osog for Staten, og som ikke synes at berettige til alvorlige Forholdsregler. Saa længe som Jorden

Made with