AndreasPeterBernstorff_1899

207 Uvilje mod Frederik II dermed forene el nært Forbund tned Østrig. Hvis Juliane Marie vilde sikre sin Magt, maatte hun holde Juslits jo før jo heller. Frederik II blev meget opskræmmet af disse Efterretninger; det gjaldt baade Juliane Maries og hans egne politiske Interesser. Han handlede hurtig. Allerede den 1 . Juli meddelte han Bismarck, hvad han havde hørt, dog ikke hvorfra, men gav ham samtidig Ordre til den dybeste Tavshed. Kun skulde Bismarck nu, da han var ledet paa Spor, forske videre og uopholdelig meddele Frederik II sine Iagttagelser. Allerede den 11 . svarede Gesandten, at han ikke saa det fjerneste Spor af en Intrige som den omtalte. Samtidig satte Frederik II sig i Bevægelse for at advare Juliane Marie, en Opgave som han ansaa for saa farlig, at han end ikke turde belro Bismarck den. Direkte Bud vovede han ikke at sende af Frygt for at skræmme de formodede Fjender; i et alminde­ ligt Brev turde han ikke meddele Juliane Marie noget, vis paa, at Brevhemmeligheden ikke var sikrere i Danmark end i hans egne Stater. Han valgte derfor at handle gennem sin Svoger, Juliane Maries Broder Hertug Ferdinand af Brunsvig, hvis nøje Forbindelse med Enkedronningen han kendte. Det var bestemt, at Ferdinand skulde komme til Berlin den 1. August og senere paa Sommeren aflægge et Besøg i København; Frederik II bad ham nu paaskynde sin Rejse, og den 22 . Juli var Hertugen i Sanssouci. Allerede forinden havde han faaet Meddelelse om, hvad det gjaldt, og skyndte sig den 15 . Juli at skrive til Juliane Marie derom. Han havde imidlertid ikke talt helt ud og ikke nævnt Navne, men blot meddelt, at Frederik II ønskede i dybeste Hemmelighed at underrette hende om en Konspiration, som mulig­ vis straks maatte slaas ned, for at det ikke skulde blive for sent. Juliane Marie svarede den 29 . Juli sin Broder, at Frederik II blot selv skulde skrive til hende i et almindeligt Brev. Naar han skaffede det sikkert til Hamburg, kunde hun garantere, at det ubrudt skulde komme hende i Hænde, men hun ønskede snart at faa hel Besked, for at alt kunde være ordnet, før Ferdinand, som det jo forud havde været paatænkt, kom til København. Hvis det nemlig efter Frederik II’s Oplysninger fandtes klogt at fore