AndreasPeterBernstorff_1899

206 Frederik II havde fra April af med voksende Uvilje betragtet Bernstorffs Politik. Goertz meddelte ham efter Bernstorffs egne Depecher hvert Øjeblik, hvor engelsksindet Bernstorff var, og Grev Bismarck gav lignende Besked. Frederik II var overmaade ivrig for Katharinas Plan at skade England og skaffe sin egen Handel Beskyttelse af de dansk-russiske Flaader, og endelig saa han ogsaa af Hensyn til Østrig med Glæde den engelske Ind­ flydelse forsvinde i St. Petersborg, hvor Harris og Cobentzel, den kejserlige Gesandt, havde modvirket de preussiske Interesser. Bismarcks Efterretninger om, at Bernstorff tog kølig og mod­ villigt paa Sagen, ærgrede Frederik II; han forbitredes ved at høre, at det gik langsomt med Danmarks Svar paa Ruslands Forslag og endnu langsommere med den Flaadeudrustning, der skulde være en Følge af Traktaten. For at genere England var Frederik II ivrig for at faa Holland, der stod paa en meget spændt Fod med Englænderne, med ind i Forbundet; ogsaa her modvirkede Bernstorff hans Interesser. Alt dette affødte de bitre­ ste Udfald mod Bernstorffs formentlige Partiskhed og blinde Hen­ givenhed for England, og det var kun Frederik II’s Trøst, naar Juliane Maries Breve og Schumachers hemmelige Ordrer viste ham det danske Hofs egenlige Tænkemaade, og han glædede sig over, at Panins Øjne aabnedes, og at han nok skulde faa Bern­ storff til at lystre.1 I denne Stemning modtog Frederik II de sidste Dage i Juni en Depeche fra Goertz, der indeholdt endnu mere foruroligende Rygter om Bernstorffs Hensigter.2 Fra en Kilde, som han ikke nævner, men som efter hele Sammenhængen maa have været Schumacher, hvis Rænkespil her satte sin skønneste Frugt, havde Goertz faaet Efterretning om, at Bernstorff i Forbindelse med Schimmelmann og Carl af Hessen, støttet af det engelsksindede Parti i København, beredte sig til, naar Kronprinsen med sit fyldte trettende Aar, altsaa 28 . Januar 1781 , blev myndig, at tage Magten i Danmark og sætte Juliane Marie udenfor. Carl af Hessen opfattedes nærmest som Sjælen i Planen, Schimmelmann skulde yde den finansielle Støtte, Bern­ storff var den, der vilde kaste Danmark i Englands Arme og af

Made with