AndreasPeterBernstorff_1899

184 støtte Østrig, men dog først og fremmest opretholde Fred og Ligevægt. Bagved laa en dæmrende Ængstelse for, at Magt­ forholdene i Nordtyskland kunde forskydes med Fare for Holsten.' Endelig kom Forholdet til England. Mod Frederik II’s og Juliane Maries Had stod her Bernstorffs Yndlingstanke, et russisk-dansk- engelsk Forhund. Preussens Handel og Skibsfart ansaa han for en Konkurrent, som Danmark-Norge ikke burde støtte. Kort sagt paa alle Punkter var hans Grundbetragtning modsat. Hoffet maa tidlig have været paa det rene hermed; mærke­ ligere er det, at det varede længe, før Frederik II blev klar der­ over. Det viser, hvor behersket og forsigtig Bernstorffs Politik har været. Adskillige Aar gik hen i fuldkommen Ro. I Efteraaret 1774 indtraf der vel en Episode, hvor der blev gjort Forsøg paa at sværte Bernstorff hos Frederik II; men det fik ingen Betydning. Det var Gesandten Arnims Tilbagekaldelse, der gav Anledning dertil.2 Arnim havde været i København i flere Aar, men havde stadig vist sig som en højst ubehagelig, lunefuld og pirrelig Person, som Bernstorff vanskelig kunde forhandle med, især, paa­ stod Bernstorff, fordi han var ligefrem løgnagtig og refererede Ord og Meddelelser rent falsk. Juliane Marie klagede til Frederik II over ham og bad omsider i Efteraaret 1774 om, at han maatte blive kaldt tilbage. Dette skete, men Arnim blev rasende og for­ talte Frederik II, at det hele skyldtes en Intrige af Bernstorff, hvem han malede med de sorteste Farver. Frederik II svarede, at han ikke tvivlede om, at Arnim havde Ret; Bernstorff havde anstiftet det hele af Skinsyge over Juliane Maries Privatkorre­ spondance med ham og havde haabet at skabe Ufred mellem dem ved at sætte ondt for Arnim. Det var imidlertid ikke lykkedes; men da Arnims Rappel var forlangt, saa maatte han bort; men han kunde takke Bernstorff derfor. Kort efter kom den ny Gesandt, en Grev Redern, fil Køben­ havn, og Frederik II gav ham Ordre til nøje at vaage over, om Bernstorff ogsaa vilde prøve paa at modarbejde ham ved Hoffet. ’ Redern klagede først over, at Bernstorff ikke viste ham tilbørligt Hensyn; men Frederik II fandt Anledningen rent ubetydelig og