AndreasPeterBernstorff_1899

185 gjorde intet derved. Snart traadte Redern ogsaa i meget godt Forhold til Bernstorff og blev Omgangsven af Huset. Han holdt sig efter Bernstorffs Sigende ganske uden for alle Intriger og val­ en kundskabsrig, elskværdig Mand. Hans Helbred var imidlertid svagt, hans Virksomhed derfor ringe, og fra midt i 1775 inde­ holder hans Depecher aldeles intet. Frederik II interesserede sig i denne Tid uendelig lidt for danske Forhold, og først i Begyn­ delsen af 1777 kaldte han Redern tilbage til Sorg for Bernstorff og den bernstorffske Kreds. Den 25 . November ankom hans Efterfølger Kammerherre August Wilhelm von Bismarck, en langt kraftigere og virk­ sommere Diplomat end de foregaaende. Snart opstod Forhold, der lod Frederik II faa forøget Interesse for Danmark. Aar 1778 udbrød den bayerske Arvefølgekrig, og netop paa dette Tidspunkt blev Frederik II’s Brevveksling med Juliane Marie livligere end nogen Sinde. Trods sin umaadelige Optagethed holdt han hende, ogsaa medens han laa i Felten i Sommeren 1778 , nøje å jour med Begivenhedernes Gang og med de diplomatiske Forhandlingers Udvikling. Udelukkende for sin Fornøjelses Skyld skrev han imidlertid ikke, netop nu ønskede han den danske Regerings Bistand.1 Hen paa Sommeren satte han sig nemlig for at faa Danmark med ind i Forbundet mod Østrig, og Bismarck fik til Opgave at * bearbejde den danske Regering i denne Hensigt. Direkte berørte Frederik II ikke sit Ønske til Juliane Marie; men det er rimeligt, at Ferdinand af Brunsvig, der i Juli var i København, sonderede Terrænet. Frederik II ønskede, at Danmark skulde stille 10.000 Mand Hjælpefropper; muligvis skulde disse forenes med andre tyske Fyrsters Kontingenter, og det er ikke umuligt, at han tænkte at vise Danmark og særlig Juliane Marie den Opmærk­ somhed at give Overkommandoen til Prins Carl af Hessen. der havde faaet Lov til at deltage i Felttoget. Bismarck gjorde, hvad han kunde, han forhandlede Gang efter Gang med Bernstorff, men tillige søgte han Privataudienser hos Juliane Marie og fortrolige Samtaler med Guldberg. Dette er vistnok første Gang, at Guldberg søgtes i slige Sager; det