AndreasPeterBernstorff_1899

183 tere. “ 1 Det er derfor hævet over al Tvivl, at Bernstorlf har vist stor Takt i sin Omtale af Frederik II over for alle, der ikke stod ham meget nær, men naturligvis kunde hans Grundstemning ikke forblive Hoffet ukendt. Det hændte ogsaa, at Bernstorlf over for en fremmed Gesandt i saa skarpe Ord, at denne uden Vanske­ lighed gættede hans hele Opfattelse,2 tilkendegav sin Uvilje over Polens Deling, som han for øvrigt ventede gentaget, naar Fre­ derik II saa sit Snit. Paa væsenlige Punkter i den ydre Politik, der direkte ved­ kom Danmark, stod han desuden ogsaa i Modsætning til Frederik II og dermed altsaa ogsaa til Hoffet. Hoffets udenrigspolitiske Grundbetragtning delte han ikke. Det var vel ingenlunde Bernstorffs Tanke, at Danmark paa nogen Maade skulde lægge sig ud med Preussen. Naturligvis ønskede han Fred og god Forstaaelse med denne Magt som med enhver anden; men bygge særlig paa Preussens Venskab vilde han ikke. Det hjalp ikke, at Hoffet stadig fremhævede Frederik II’s personlige Venskab; Bernstorff rystede paa Hovedet og mente, at det intet betød, naar større Interesser kom med i Spillet. Naar Guldberg senere sagde, at Bernstorff ønskede, at Preussen skulde bringes til „det Point, som Seculum begyndte med“ 3, var det urigtigt, for saa vidt som Bernstorff ikke ønskede nogen europæisk Krig eller troede paaMuligheden af et saadant Nederlag for Preussen. Men at han derimod ønskede en Skranke sat for Preussens Ud­ videlser, er sikkert; han ønskede, at Frederik II’s urolige Planer og Erobringssyge blev holdt i Skak, og mindst vilde han, at Danmark skulde drages ind i hans farlige Spil. Alliancen mellem Rusland og Preussen mente han ikke vilde blive varig; han forudsaa, som det skete, at Østrig vilde fortrænge Preussen af Katharinas Venskab. Danmarks Forhold til Rusland skulde der­ for bygges paa de to Staters egne Interesser og ikke paa Preussens Hjælp. Heller ikke i det tyske Rige kunde Danmark efter hans Opfattelse støtte Preussen. Af Interesse for det tyske Riges For­ fatning, det vil sige af Interesse for Enkeltstaterne og særlig for Hannover, kunde Bernstorff aldrig række Haand til Preussens Forsøg paa at udvide sin Magt i Tyskland, snarere vilde han