AndreasPeterBernstorff_1899

182 til at se sig godt for ved et nyt Valg. Arnim mente, at Bern- storffs Valg var sket med særligt Hensyn til Rusland, og Frederik II fandt intet at indvende derimod; han havde fra først af ingen bestemt Mening om den ny Minister.1 Desto bestemtere havde Bernstorff taget sit Parti over for Frederik II eller rettere sagt imod ham personlig. Uviljen mod den preussiske Konge var en Slægtsarv. J. H. E. Bernstorff havde været Frederik II’s Fjende alle Dage, og Hadet var blevet gengældt.2 I sin Barndom under Arvefølgekrigen havde A. P. Bernstorff jublet over Frederik II’s Nederlag og sørget over hans Sejre over de engelsk-hannoveranske Hære, under Syvaarskrigen havde han misbilliget England-Hannovers Alliance med Preussen og været aldeles uberørt af det Glimt af tysk Nationalfølelse, der knyttede sig til Begejstringen over den store Frederiks Bedrifter.'' Senere, da han selv kom ind paa den storpolitiske Valplads, nærede han den dybeste Afsky for Frederik IFs Person og Po­ litik.4 Polens første Deling laa lige forud; dette var for Bern­ storff Topmaalet af politisk Nederdrægtighed, og han dirrede af Indignation, naar han talte derom.1’ Det var for ham Typen paa Frederiks Politik. Umættelig Erobringslyst, Foragt for alle mo­ ralske eller humane Hensyn, grænseløs Forfængelighed og en systematisk Egoisme, som han næsten vovede at rose sig af, saaledes skildrede han Frederik II’s moralske og politiske Karakter. Han ansaa ham for i Stand til alt; overalt vilde han skabe Uro, ved List eller Magt altid sørge for sin egen Fordel. Ingen kunde tro ham, da intet, Løfter saa lidt som Traktater eller Eder, var ham helligt. „Han er en frygtelig Fyrste, en Svøbe for Menneske­ heden“ ; i dette voldsomme Udtryk samler Bernstorff sin Dom.1’ Det følger da af sig selv, at denne Opfattelse, der saa utilsløret kom frem i intime Vennebreve, maatte være svær at forene med Juliane Maries blinde Beundring og Hengivenhed for Frederik II. Bernstorff var klar herover og søgte med megen Klogskab at tage de størst mulige Hensyn til Hoffets Følelser og lade sin Holdning alene bestemme af den praktiske Politik. „Jeg har særlige Grunde til at være forsigtig,“ siger han gentagne Gange, „Frederik II har Venner, som jeg maa tage Hensyn til og respek