AndreasPeterBernstorff_1899

179 før man paa ny indledede en Kamp med ham om Rigets uden­ rigske Politik. Men denne Gang var den alvorligere end før, thi bagved laa nu Tanken om at knække hans Myndighed og1 eventuelt fjerne ham. Første Gang var det Schack Rathlou, der stod bagved, nu var det Juliane Marie og Guldberg, der gik i Spidsen. Det blev som bekendt Forhandlingerne om den bevæbnede Neutralitet, Bernstorffs Politik over for England og Rusland, der kom til at afgive Paaskuddet for hans Fjernelse; men medens Forholdet til Sverige ikke i denne Forbindelse kom til at spille nogen væsenlig Rolle, blev Hensynet til Preussen og det nære Forhold mellem Juliane Marie og Frederik II af Betydning, hvorfor det vil være formaalstjenligt at forudskikke en Skildring af Frederik II’s Holdning over for Danmark og særlig over for Bernstorff indtil Sommeren 1780 . Straks efter den 17 . Januar fik Frederik II en hidtil ukendt Betydning for Danmark i Kraft af det Fortrolighedsforhold, der skabtes mellem ham og Juliane Marie.1 Ubegrænset Beundring og Hengivenhed fra Juliane Maries Side og virkelig Sympati fra Frederik II’s knyttede Baandet, der affødte den i de sidste Aar fremdragne stadige og fortrolige Brevveksling. Ogsaa gensidige Interesser var til Stede; Juliane Marie trængte efter 17 . Januar stærkt til Støtte og Raad, naar de udenrigske Forhold var ved at vokse hende over Hovedet. Hun søgte da til den mægtige Hersker i Berlin, og det blev et fast Punkt i hendes og Guld- bergs System, at Danmark burde holde sig saa nær som muligt til Preussen, et Forbund der efter 1772 faldt udmærket i Traad med Forbundet med Rusland, Hovedhjørnestenen for Danmarks Politik, idet der endnu til sidst i Halvfjerdserne var nøje Alliance mellem Hofferne i St. Petersborg og Berlin. Juliane Marie stolede paa Frederik II’s Støtte til Bevarelsen af det russiske Venskab, hun saa i ham en Hjælper mod Gustav III s Planer og mod alt det onde, hun frygtede fra engelsk Side. I de Aar, her er Tale om, kom hun ikke til at kræve virkelige Prøver paa Frederik II’s Venskab; men hun stolede fuldt og fast paa ham, bøjede sig i blind Beundring for hans politiske Visdom og formede 12 *

Made with