AndreasPeterBernstorff_1899

180 i alt væsenligt sin Politik efter hans. Vigtigst er det at frem­ hæve, at hun aldeles delte hans Syn paa England. Medens hun — ogsaa for Danmarks Skyld — ønskede Rusland og Preussen alt godt, hadede hun som Frederik II England og haahede en Gang at se det knust og ydmyget. Alle engelske Forsøg paa at tilvejebringe en Alliance mellem England og Rusland betrag­ tede hun med Uvilje; de kunde kun svække Preussens Ind­ flydelse i Rusland og dermed Danmarks. Ganske paa samme Maade sympatiserede hun stedse med Preussen over for Østrig og ønskede kun at støtte Frederik II i de tyske Forhold, hvor Konflikt med Østrig stadig truede. Hun havde de største Tanker om Frederik ll’s Evne til at skaffe sig Besked om alt, hvad der gik for sig, og stolede paa, at han altid vilde advare hende for hvad der kunde true Danmark, hende selv eller deres fælles poli­ tiske System. Juliane Maries Tro paa, at Danmark kunde have politisk Gavn af Frederik II, er forstaaelig.1 Frederik II’s reelle Interesse for Danmark maatte naturligvis være ulige mindre. Væsenligst var da ogsaa hans Interesse for Juliane Maries Person, og denne skyldtes det, at han i disse Aar iagttog Danmark saa nøje. Hans virkelige Opfattelse kom frem i 1784 , da Regeringsskiftet havde fjernet Juliane Marie og hans andre Venner fra Magten. „Dan­ mark er et Nonsens og kaster ikke et Korn i den europæiske Vægtskaal, og man kan se med ligegyldige Øjne paa hvad der sker. Dronningen er den eneste Person i Landet, jeg interesserer mig for,“ skrev han fjorten Dage efter Regeringsskiftet, og faa Dage senere fortsatte han haanlig: „I den nærværende europæiske Situation er Danmark en Magt absolut af anden eller tredje Rang, ude af Stand til selv at øve nogen som helst Indflydelse. Dan­ mark og Sverige kan sammenlignes med Arlequin og Scapin i Komedien. Begge har de Lyst til at gaa angrebsvis frem; men deres Grundprincip er dog ikke at slaa løs af Frygt for selv at faa Prygl.“ 2 Med en saadan Betragtning — og glimtvis spores en saadan allerede tidligere, f. Eks. naar han jævnlig keder sig over sine Gesandters udførlige Beretninger fra København og ærgerlig lader