AndreasPeterBernstorff_1899

178 skrev Bernstorff, „med hans Ord har jeg kunnet være tilfreds; men Ordene alene yder jo ikke Sikkerhed; det gør kun Hand­ lingerne, og hvis disse ikke svarer til Ordene, saa er min Be­ slutning absolut taget.“ 1 Hvilke Tilsagn Bernstorff har faaet, vides ikke; men da Eick- stedt blev i Konseillet i alle Sager, maa man gaa ud fra, at del­ er givet Forsikringer, som han har kunnet slaa sig til Ro med, og som har sikret ham ubeskaaren Indflydelse. Medens Forhand­ lingerne endnu stod paa, kom Schimmelmann til København og gik voldsomt i Brechen for Bernstorff. D. Reventlow sad i Hol­ sten bekymret over Bernstorffs Genvordigheder og frygtede for, at Schimmelmann skulde tage for let paa Sagen. Dette blev dog ikke Tilfældet; Schimmelman tog fat med Kraft, bl. a. fordi han troede, at det skete var et Led i en større Plan. Bernstorff selv vilde nødig tro, at Folk, han ellers ansaa for hæderlige, ikke var det, og vilde helst lukke Øjnene for de Beviser derpaa, han, som han skrev til Reventlow, ellers ikke kunde undgaa at se, men i ethvert Fald vilde han ikke efterspore det og ønskede meget, at Rygter om disse Stridigheder ikke kom ud og svækkede Tilliden til Regeringens Enighed.2 Straks efter kom Indfødsretsluven. Atter her gik man ad hem­ melige Bagveje, men denne Gang dog ikke paa Udenrigspolitikens Omraade, hvorfor Bernstorff kunde tage dette mindre personlig, og allerede i Februar 1776 gav Hoffet ham det blaa Baand, som det i 1774 var bestemt efterhaanden skulde tilfalde alle Ministrene. Bernstorff tog ærbødig derimod, men det gjorde intet større Ind­ tryk paa ham. Alligevel erklærede han, at han nu paa sit eget Omraade ikke havde noget væsenligt at beklage sig over og an­ saa det for en Frugt af Stormen i Efteraaret. Dog tilføjede han, at det var en Slags Ro, vel aldrig uden Forstyrrelser, men i alt Fald uden Uvejr eller Tegn paa, at et saadant var lige i Nær­ heden.3 Paa Udenrigspolitikens Omraade varede Stilstanden en god Stund, og medens Bernstorffs almindelige Opposition mod Kabi­ netsregimentet gravede Kløften mellem ham og Hoffet dybere og dybere, varede det til Slutningen af 1779 , altsaa henved fire Aar,