AndreasPeterBernstorff_1899

176 følgende Arveforhandlinger, saa meget mere som Caroline Mathil- des Død gav større Sikkerhed og tilskyndede ubetænksomme Sjæle til at vise mindre Hensyn og Forsigtighed. Samtidig ærgrede man sig over hans rolige og passive Hold­ ning over for Sverige, og denne Stemning førte i Oktober til en Række Intriger mod Bernstorff, hvis Detailler ikke kan følges, men hvis Hovedtræk er klare. Allerede længe havde Bernstorff mærket, at man angreb hans Politik og havde Mistillid til den. Han anerkendte ikke Klagernes Berettigelse; mellem fordomsfri Mænd kunde der overhovedet ikke være to Meninger om Sagen, erklærede han, og ved en Under­ søgelse af de udenrigspolitiske Forhold i 1775 kan man ganske vist ej heller finde et eneste Punkt, hvor han med Rimelighed kunde handle anderledes, end han gjorde. Over for Sverige er det overhovedet umuligt at finde et Punkt, hvor der kunde være Plads for en kraftigere, mere aggressiv Optræden. Det var da ogsaa forklarligt, at man — som det for Resten var Hoffets Sæd­ vane — længe skumlede i Krogene uden at vove direkte Angreb, indtil Bernstorff en skøn Dag overraskedes ved Meddelelsen om, at Eickstedt fra nu af skulde indtræde i det snævre Konseil, der behandlede de udenrigske Sager. Thott og Schack Rathlou var, som man vil mindes, kommen ind i dette mindre Statsraad i Oktober 1772 af Mistillid til Osten. Da Bernstorff traadte til, blev denne Ordning ved at bestaa, og klarsynet bemærkede en omhyggelig Iagttager af Schack Rathlous Færd, den engelske Gesandt Wood- ford, kort efter, at her var et Punkt, hvor Bernstorff og Schack Rathlou før eller senere vilde komme til at støde sammen, da Schack Rathlou ad denne Vej vilde prøve at bevare en vidt gaaende Indflydelse paa Udenrigsstyrelsen.1 Dette slog til. Efteraaret 1775 er det Tidspunkt, da Bernstorff og Schack Rathlou bestemt skilles, og bag ved Eickstedts Indtrædelse og hele Intrigespillet skimtes Schack Rathlous Skikkelse. At det var Schack Rathlou, der stod bagved, siger Bernstorff, der udtrykker sig meget diskret om Sagen, ikke direkte; andre siger det derimod positivt, og hele Sagforholdet gør det utvivlsomt. Helt paa egen Haand er der ikke Tale om at Guldberg og Juliane Marie paa dette Tidspunkt