AndreasPeterBernstorff_1899

174 Bernstorff var bleven modtaget ret velvillig fra engelsk Side,1 han havde jo ikke som Osten eller Schack Rathlou haft Del i Be­ givenhederne efter den 17 . Januar; men allerede i Efteraaret 1773 kom det til skarp Meningsudveksling mellem ham og den engelske Gesandt, da denne klagede over Eickstedts Valg til Kron­ prinsens Overhofmester. Bernstorff viste ham tilbage med en Be­ stemthed og Heftighed, der udelukkede al Mulighed for videre Indblanding paa dette Omraade, som Bernstorff med Rette be­ tegnede som alene vedkommende den danske Kongefamilie." Sam­ tidig lod han ganske vist privat skimte, at han selv ikke har Ansvaret for Valget og ikke var begejstret for det, og et Aars- tid efter, da England havde opgivet al direkte Indblanding i Sagen, søgte han efter Evne at glatte derover og i det hele vise sit Ønske om et godt Forhold. Den engelske Regering vanskelig­ gjorde imidlertid systematisk dette; i 1774 ansattes en ny Ge­ sandt, de Laval, som Resident, en Demonstration der besvaredes fra dansk Side med en lignende. Bernstorff ærgrede sig grundig herover, men det ændrede ikke hans Forsøg paa at staa paa en god Fod med England, og han haabede stadig, at den engelske Regering vilde vælge en klogere Politik. Foreløbig skete dette dog ikke; endnu i Foraaret 1775 efter Caroline Mathildes Død optraadte England i nogle ret delikate Arvespørgsmaal meget over­ legent og uvenlig, skønt Bernstorff optraadte saare taktfuldt og forsigtig. Bernstorff kom ved alt dette til den Overbevisning, der passede godt til hans hele System, at man skulde optræde med stor Bestemthed og Fasthed, sørge for altid at have Retten paa sin Side, men saa ej heller fire en Tomme; England vilde da tilsidst nok give efter og søge Danmarks Venskab, naar man trods alt lod det forstaa, at det kun beroede paa det selv at er­ hverve dette. Denne selvindlysende rigtige Politik var imidlertid ikke al­ deles velset hos Hoffet. Juliane Maries Forbitrelse over Englands Holdning i 1772 var ikke til at dæmpe; Frygten foi Caroline Mathilde havde øget den, og Troen paa, at England for enhver Pris vilde Danmark og særlig hende og hendes Søn til Livs, var urokkelig. Bernstorff havde nok at gøre for at hindre Udbrud af