AndreasPeterBernstorff_1899

173 ham. I El'teraaret 1775 kom det saaledes til en alvorlig Bryd­ ning, men da var Modsætning i Opfattelse af Forholdet til Eng­ land tillige medvirkende. Bernstorff tiltraadte sin Stilling med yderst venlige Følelser mod England,1 skabte i lige Grad ved medfødte og arvede Sym­ patier og ved klar Forstaaelse af, at Danmark-Norges Handels- og Skibsfartsinteresser var nøje knyttede til England; trods alle Skavanker ved den engelske Forfatning, som han ingenlunde var blind Beundrer af, fandt Bernstorff derovre en vaagen stats­ borgerlig Almensans, som han i høj Grad savnede i Danmark, og som danske ved en udviklet Forbindelse mellem de to Lande kunde lære meget af. Disse Synspunkter fastholdt han stedse, og det er betegnende, at medens han i Reglen lod haant om Udtalelser i Udlandets Presse, og selv naar disse, som det jævn­ lig skete, indeholdt fornærmelige Angreb paa den danske Regering og Hoffet for Struenseeaffæren, som stadig skabte ny Skandal- artikler. raadede til, at man skulde ignorere dem, saa forbitredes han, naar engelske Blade indeholdt slige Angreb eller omtalte Danmark som et svækket og usselt Land under en svag og fejg Regering. I slige Tilfælde skred han ind ad diplomatisk Vej. Han vilde ikke have det engelske Publikum vildledt til Ugunst for os.J Let faldt det ham imidlertid ingenlunde at holde Danmark tæt til England, lige saa lidt i Aarene før den store Søkrig som senere, da denne gav Forholdet en ganske særegen Karakter. For et godt Forhold maatte han kæmpe til to Sider. I den engelske Regering selv raadede der efter den 17 . Januar en over­ ordenlig Misstemning, væsenlig skabt af Kongens personlige For­ bitrelse over den Behandling, Caroline Mathilde havde lidt. ■’ Den gav sig Udtryk paa de mest stødende Maader, og de engelske Udenrigsministre føjede sig længe mærkelig villig efter Kongens Sindelag. De Instrukser, der gaves de engelske Gesandter i København, viser tilfulde, hvor kølig man i London ønskede at stille sig, og man lod ingen Anledning gaa fra sig, hvor man kunde vise den danske Regering sit Nag. I de første Aar knytte­ des dette tit Caroline Mathilde og de kongelige Børn, hvis Op­ dragelse de engelske Gesandter krævede Ret til at kontrollere.