AndreasPeterBernstorff_1899

172 ham var Hovedprincippet i alt internationalt Samkvem. Han kunde vel i sidste Instans kun underbygge Kravet med rent moralske Argumenter og forstod tilfulde, at disse kunde glippe; men hans Styrke blev en fast Tro paa, at de kunde holde langt, hvor de anvendtes paa een Gang med Styrke og Smidighed. Det blev et Hovedformaal for hans Politik ikke at lade Staten spilde sit Krudt. Over for Sverige havde man efter hans Op­ fattelse været i Færd med at gøre det.1 Han havde vel i 1772 set med Ængstelse paa Gustav III’s Planer og opgav aldrig Mis­ tilliden til ham, og det med Rette. I 1778 traf han ham for første Gang, og det morede ham da at se, hvor rigtigt det Billede var, som han ved nøje at følge den urolige Konges Færd havde dannet sig af ham. Han underkendte ikke hans Talenter og glimrende ydre Begavelse; men han fandt ham hul og løs, hund­ forfængelig og upaalidelig, og dertil naiv i sin Tro paa at kunne imponere og blænde. Sverige under Gustav III frygtede han ikke; allerede i 1773 og 1774 misbilligede han Flaadeudrustninger mod Sverige og gik kun med til dem for at føje sine Kolleger; i 1775 erklærede han, at Gustav III var absolut ufarlig. Man skulde holde vaagent Øje med ham; men Danmark var baade ved sine indre Forhold, som han trods alt ansaa for solidere end Sveriges, og ved sine Alliancer langt stærkere og havde intet at frygte. Ganske vist fortsatte Bernstorff officielt den traditionelle Politik med For­ søg paa at faa Rusland med til at ændre Sveriges Forfatning, og der kan fremhæves diplomatiske Udtalelser nok i denne Ret­ ning. Inderst inde brød han sig dog ikke meget derom, fra omtr. 1775 var det en Biting for ham. Han brugte nærmest Ruslands gamle Løfter derom som et Pres paa den mægtige Allierede. Ganske vist ansaa han en Formindskelse af Gustav III’s Magt for ønskelig, men han fandt dog, at den nuværende svenske For­ fatning, naar Kongen hverken kunde forøge Skatterne eller und- gaa Rigsdagene, var mindre farlig for Naboerne end et Monarki, der næsten var et Aristokrati, som Sverige havde været før Au­ gust 1772 . Derfor søgte han at dæmpe al Ængstelse og traadte i den Anledning gentagne Gange i Modsætning til Hoffet og til Schack Rathlou, medens Eickstedt saa roligere herpaa og støttede