AndreasPeterBernstorff_1899

165 tofte Sogn, der laa under Bernstorff, skulde stille 17 Mand, me­ dens Borstel, ligeledes af tre Landsbyer, men med langt flere Ind­ byggere, kun skulde stille 6 eller 6 V 2 . Den danske Adel havde langt større Grund til Klage, hævdede han, dens Byrde var forøget i langt højere Grad, nemlig over to Tredjedele. Fra 9000 Mand maatte de op til 15000 .1 Bernstorff følte sig egenlig stolt over at have værget Hertug­ dømmernes Interesser saa godt; dobbelt var derfor hans For­ bitrelse over de voldsomme Angreb, Cay Rantzau og hans Venner nu rettede mod Forordningen. At der intet Hensyn vilde blive taget til Klagerne, lod han dem straks vide; da Angrebene tog til i Skarphed, lovede han dem en hvas Afvisning. Ja han gik endnu videre og, hvad der er enestaaende, han meddelte underhaanden Reventlow, at han, om end nødig, var rede til at udvirke strenge Forholdsregler mod Cay Rantzau, dersom denne vedblev med sine Ophidselser. Der kunde blive statueret et Eks­ empel, og Rantzau kunde meget vel komme til at bøde haardt for sine usømmelige Angreb og ugrundede Beskyldninger for Uret­ færdighed. 2 Den Skarphed, hvormed Bernstorff tog Sagen, viser, at Rantzau maa være optraadt meget ubehersket. Ogsaa Reventlow tog alvorlig fat og truede efter Samraad med Bernstorff med officiel Protest, hvis Rantzaus Opfattelse fik Medhold hos Ridder­ skabet og Udtryk i en urimelig Klage. Hvorledes Forhandlingerne indenfor Ridderskabet forløb, vides ikke. Men Resultatet blev, at D. Reventlow paa Trods af Cay Rantzau fik gennemført en maadeholden Henstilling til Regeringen. Indholdet kendes ikke; men da Bernstorff var vel tilfreds med den, har den vel næppe berørt Kærnepunktet i Sagen. Forordningen blev i ethvert Til­ fælde ikke forandret . 3 Nogle senere Forsøg paa Chikane fra Oppositionens Side forte til lige saa lidt. Militsforordningen havde paalagt Adelen i Hertugdømmerne mod Vederlag at stille 400 Heste af 500, der skulde leveres af alle Jordejere dernede. Ogsaa med denne Ordning var man misfornøjet. Bernstorff, der altid ønskede at give Ridderskabet den størst mulige Selvbestemmelsesret, havde