AndreasPeterBernstorff_1899

164 almindelige Uvilje mod al Krig. Han indsaa, at den planlagte Hærordning vilde bringe Landet i Ulykke, hvis en Konge nogen Sinde vovede en Angrebskrig; men han var aldeles ikke ked af, at Hærordningen just derved blev en Bom for slige fordærvelige Lyster. Selve Landeværnsordningen tiltalte ham stærkt. Det var en Borgerære at værge sit Land, det var en Fordel at øves i at beherske sit Legeme og vænnes til Vaabenhrug; Mandstugt og Militærtvang stred ikke mod den individuelle Frihed, og Ulemperne for Agerbruget fandt ban — med sin før omtalte Mangel paa Forstaaelse af Stavnsbaandets Betydning — ikke stor, naar Soldaterne ikke kom til at ligge i Garnison i Fæstningerne. Mi­ litsens Anseelse burde imidlertid paa enhver Maade hæves, og de Ulemper, der knyttede sig til den, burde man gøre alt for at fjerne. Denne Betragtning lod ham bestemt afvise Ridderskabets Ønsker om Fritagelse for Militsforpligtelsen, og han fik Brock- dorff og D. Reventlow til at dele sin Betragtning af, at for Pligten til at værne Fædrelandet burde alle Særinteresser vige. Loven kom; men da rejste Cay Rantzau og hans Venner en stærk Opposition, idet de klagede over, at Adelen forfordeltes til Bedste for de ikke-adelige Amter, og Hertugdømmerne til Bedste for Kongeriget. Hvad det første angik, var det ganske urigtigt og udelukkedes ved, at Rekrutfordelingen skete efter Plovtallet, og ogsaa den anden Paastand var blottet for Grund. Forordningen af 1739, der hidtil havde reguleret Forholdet, og som i sin Tid havde mødt Modstand hos Adelen i Hertugdøm­ merne, havde fastsat, at der skulde leveres en Mand af 3 3A Plov; nu skulde 3 lA Plov stille en Mand. Forøgelsen blev altsaa omtrent en Sekstendedel. Bernstorff bavde vel ønsket, at man havde kunnet bevare det gamle Tal, men indrømmede, at dette var umuligt. Hertugdømmerne forurettedes imidlertid ingenlunde, men begunstigedes tvertimod. Efter Mandlalslisterne, fremhævede han, var deres Befolkning mere end halv saa stor som Konge­ rigets, men dog skulde de kun levere en Fjerdedel af Rekrut­ terne. Eksempelvis nævnte Bernstorff, der jo var baade konge- rigsk og holstensk Godsejer, at han af de tre Landsbyer i Gen