AndreasPeterBernstorff_1899

166 udvirket, at Fordelingen af Hestene overlodes Ridderskabet selv. Der gjordes imidlertid en saadan Mængde formelle og principielle Vanskeligheder, at Militærledelsen i København var ved at faa det Indtryk, at man vilde prøve paa at hindre den kongelige Ordres Udførelse. Generalitetskollegiet og Rentekammeret blev utaalmodige, og det tyske Kancelli maatte udsende flere skrappe Skrivelser og omsider gaa med til at overdrage Fordelingen til en særlig Kommission. Bernstorff beklagede dette stærkt som en højst uheldig Anledning for Regeringen til fremtidig at unddrage Ridderskabet Selvbestemmelsesret i sligt. 1 Disse Rivninger lagde imidlertid nyt Tønder til den altid ulmende Mistroens Ild i København. Bernstorff var fortvivlet herover, han havde, syntes han, allerede opnaaet at trænge den uvillige Stemning godt tilbage, nu kunde han begynde forfra. Misstemningen fik Udbrud, da Ridderskabets Bønskrift om det ny Udvalgs Stadfæstelse kom for i Statsraadet i Foraaret 17 7 5 .' Schack Rathlou var den, der rejste Modstanden. Han var i det hele uvillig stemt mod Holstenerne og som dansk Adelsmand skinsyg paa Ridderskabets Korpsprivilegier, og i Øjeblikket dob­ belt ærgerlig, da den danske Adel uden Modstand havde fundet sig i de forøgede Militsbyrder. Han drog let Hoffet og sine danske Kolleger med ind i denne Stemning, og man gjorde Vanskeligheder ved at bekræfte det nydannede staaende Udvalg. Den 30. Marts havde det tyske Kancelli gjort Forestilling om det modtagne Bønskrift og Forslag om den ønskede Approba­ tion. Sagen blev derpaa Genstand for langvarige Forhandlinger i og uden for Konseillet, og først tre Uger efter fik Bernstorff til­ vejebragt Enighed. Modstanden knyttede sig ikke, som man kunde have ventet, til nogen Tanke om, at det staaende Udvalg vilde skabe et nyt uhjemlet Baand mellem de to Hertugdømmers Ridderskaber, men derimod hovedsagelig til Navnet og Begrebet „engerer Ausschuss“ . Selve Navnet og Henvisningen i Bøn- skriftet til andre Landes Eksempel vakte Mindelser om „Secreta Utskottet“ i Sverige og et staaende Udvalg hos den mecklenburgske Adel, der hver paa sin Vis havde været Fyrstemagten til Besvær. Efter Bernstorffs Mening frygtede man i det hele uden dog at