AndreasPeterBernstorff_1899

136 sterede i Sønderjylland.1 Men herom har han ikke været ene, et klarere Syn findes hverken hos Hoffet eller hos Regeringen i København, og der er følgelig ikke Spor af Modsætning mellem dem og Bernstorff paa dette Punkt. Medens Bernstorff utvivlsomt energisk vilde have modsat sig ethvert Forsøg paa at tvinge Dansk ind paa tysk Omraade, ser vi ham billige et Forsøg paa at udbrede Kundskab til dansk Sprog ad frivillig Vej. Guldberg ønskede en Professor i dansk Sprog ansat i Kiel, og Bernstorff bifaldt udtrykkelig Tanken. D. Reventlow fandt den vistnok ogsaa god. Den var jo et rimeligt Led i deres Bestræbelser for at nærme København og Holsten til hinanden. Bernstorff op­ fordrede Guldberg til at anvise en passende Mand. Guldberg tænkte først paa Ove Malling, hans nære Ven, til hvis Egenskaber Evne til at forsone Modsætninger skal have hørt. Uvist af hvilken Grund udsattes Sagen, og først 1781 ansattes Holger de Fine Olivarius som Professor i dansk Sprog og Ret i Kiel, hvor han for øvrigt kun udrettede meget lidt.' Indtrykket af Bernstorffs almindelige Administration af Hertug­ dømmerne fører i lignende Retning. Vi træffer en Mængde For­ anstaltninger til at udjævne Modsætningen mellem de to Dele af Holsten, jævnlig Fællesforanstaltninger for Slesvig og Holsten, derimod aldrig et Skridt, der konstaterede Forskellen mellem de to Hertugdømmer ud over, hvad der ligefrem følger af nedarvet Lov og Ret. Bernstorff glæder sig over at kunne værge Hertug­ dømmernes Interesser over for Kongeriget i en eller anden Sag, aldrig spores der Ønsker om legislativt eller administrativt at knytte Forbindelse mellem de to Dele saa lidt som mellem Sles­ vig og Kongeriget. Bernstorffs Politik vil sætte Skel ved Konge- aaen, men vil samtidig skabe nøje Forstaaelse og Harmoni mel­ lem de to efter hans Opfattelse helt forskjellig stillede Dele af Riget. Det er, hvis man bruger tilvante Ord, utvetydig admini­ strativ Slesvigholstenisme.;i Bernstorffs Styrelse er saare varsom og umådeholden. Idan havde sin Opmærksomhed stærkt fæstet paa den brogede Uens- artethed, hvori Hertugdømmernes og særlig Holstens retslige og administrative Forhold var komne gennem Delingerne og Landenes