AndreasPeterBernstorff_1899

137 forskellige statsretlige Stilling. Han ansaa det for nødvendigt at raade Bod herpaa, og Bestræbelsen herfor er et naturligt Led i hans hele Politik. Men som overalt i disse Aar skyr han de stærke Brud, de afgørende Fremskridt. Den store Række For­ ordninger, der udgaar fra det tyske Kancelli, rummer en Mængde Forbedringer og mindre Reformer; man skimter gennem det hele en Plan om at skabe Orden og Ensartethed, men afgørende, store Reformer trættes ikke. Denne langsomme og forsigtige Fremgangsmaade, der til Dels er Udtryk for Bernstorffs Usikkerhedsfølelse under Kampen med Hoffets uregelmæssige Myndighed, havde den Fordel ikke at give Anledning til nævneværdig Misfornøjelse fra nogen Side i Hertug­ dømmerne. En radikal Reformpolitik vilde, hvilke Fordele den ellers kunde have medført, have foruroliget mange Dele af Befolk­ ningen, hos hvem der i denne Periode ikke fandtes bevidst Trang til større Forandringer. Nu skabte Bernstorffs Styrelse Tryghed og Tillid; selv i det hertugelige Holsten, der jo i mange Hen­ seender fik Forandringer i Styrelse og Lovgivning, spores kun ringe Opposition i Befolkningens brede Lag. Den Smule, som var, kom fra Kiel, der maatte give Afkald paa de mange Fordele, Byen havde haft som den hertugelige Regerings Sæde. Bernstorff søgte at skaane Kiel saa meget som muligt, blandt andet for derved at berolige Stemningen dér, som før Mageskiftet havde været yderst ophidset mod Danmark, ja han havde af den Grund endog ønsket hellere at flytte Landretten i Gliickstadt til Kiel end omvendt. Her stødte han dog i København paa en vis Uvilje mod Kiel, der næredes ved de kongelige holstenske Embedsmænds Jalousi over for de tidligere hertugelige Kolleger, og da det jo i og for sig var rimeligt, at de hertugelige Særinstitutioner gik op i de kongelige, gav han efter. De gamle kielske Regeringskol­ legier ophævedes, og Overdomstolene sammensmeltedes og flytte­ des til Gliickstadt. Til Gengæld søgte Bernstorff, hvor han kunde, at holde Byen skadesløs; ivrige Bestræbelser for at op­ hjælpe Universitetet var ogsaa i denne Retning af Vigtighed.1 Myndigt men yderst humant var Bernstorffs Forhold til Embedsstanden saa vel i tyske Kancelli som i Hertugdømmerne.