AndreasPeterBernstorff_1899

135 tiges Reichs-Mannlehen“ og vil ved Kongestammens Mandslinies Uddøen gaa til den nærmeste Lensarving. Dette er for ham en fastslaaet Kendsgerning, og det fortjener at bemærkes, at der hverken i hans Brevveksling med Hertug Frederik Christian eller i noget andet af Sagens Aktstykker findes Spor af Usikkerhed om Slesvigs eller Holstens statsretlige Stilling, det være sig hos Hertugen eller hos holstenske Herrer. Statsretlig Slesvigholste- nisme grundet paa Arvefølgespørgsmaal findes ikke i disse Aar.1 Anderledes uklar er Bernstorffs Opfattelse af de nationale Forhold. Hertugdømmerne er for ham et Hele i Modsætning til Kongeriget. De er, som han næsten altid kalder dem, de tyske Provinser; ved tyske Sager forstaar han begge Hertugdømmers, og jævnlig indbefatter han under Benævnelsen Holsten eller hol­ stensk, hvad der vedrører Slesvig. Ikke blot mangler han ganske national Forstaaelse i moderne Forstand, men af hans utallige Udtalelser til Ditlev Reventlow i Tiden fra 1772 —1783 viser kun en eneste, at han har været opmærksom paa, at der i Sles­ vig findes en dansk Befolkning, til hvilken der maa tages Hen­ syn. I 1777 var der Tale om, at Hertugdømmernes General­ superintendent Adam Struensee vilde gaa af. Bernstorff vilde da have Embedet delt og give hvert Hertugdømme sin Bisp. Den teologiske Professor i Kiel Velthausen var paa Tale, men Bernstorff hævdede, at han kun kunde bruges i Holsten, thi Bispen i Slesvig maatte kunne baade Dansk og Tysk. Foreløbig kom Planen dog ikke til Udførelse, Struensee holdt ud mange Aar endnu.2 Andre Træk, der viser blot et Minimum af Interesse for Danskheden i Sønderjylland, kendes ikke. Omvendt er det blevet stærkt fremhævet, at A. P. Bernstorffs Navn staar under en Skri­ velse fra tyske Kancelli, der tilsigter at indføre nogen Undervis­ ning i Tysk i de Dele af Slesvig, hvor der var dansk Kirke- og Skolesprog, for at Børnene kunde forstaa de paa Tysk udgaaende Forordninger. Foreløbig kendes denne Skrivelses Historie ikke nærmere, og der vides intet sikkert om Bernstorffs personlige Stilling. Skrivelsen passer dog godt til den Opfattelse, at han har været aldeles uden Blik for, at et nationalt Spørgsmaal eksi