AndreasPeterBernstorff_1899

134 nægtelsesret. Alt samles til en mistroisk, kampbevidst Opposi­ tionslyst. Regeringen kender paa sin Side disse Stemninger og nærer tilsvarende. I Instruksen til Bernstorff, da han overtog tyske Kancelli, udtales udtrykkelig Haabet om, „at Bernstorff med ømmeste Omhu vil vaage over, at Kongens Myndighed og høje Rettigheder ikke i Hertugdømmerne lider det allermindste Afbræk, af hvem endog være kunde“ .1 Den ledende Kreds’s udprægede danske Tendenser og den Lyst til at trænge Adelen tilbage, der er en Del af Guldbergs System, præger Hoffets Synspunkter. Man anser paa Forhaand Ridderskabet for upaalideligt og ureger­ ligt og venter urimelig Modstand. Hoffet og Konseillets Flertal afskyr alt, hvad der smager af Indskrænkning i den ahsolute Kongemagt, Privilegier og alt sligt; Schack Rathlou og vel i det hele den danske Adel ser med Skinsyge, at Monarkiets tyske Adel udgør et privilegeret Korps og synes at stræbe efter yder­ ligere Rettigheder. Disse Stemninger farves af Bitterheden mod de tyske højadelige, der saa længe har hersket i Konseillet. Hvor kongetro end en Mand som Ditlev Reventlow er, saa glem­ mes det dog ikke, at han var en af Pillerne i Frederik V ’s tyske Konseil. At bygge Bro over denne Kløft bliver for A. P. Bernstorff en Livsgerning og en Hjertesag. Hvad var den andet end en Fortsættelse af den Mands Gerning, der i alt var hans Forbillede? Først ved Harmoni mellem Monarkiets forskellige Dele betryg- gedes jo Mageskiftet. Med Sorg saa han, hvor hurtig man glemte at sætte Pris paa denne store Vinding. Han vilde dog gøre sit for at sikre Frugterne.2 Dette ser vi direkte udtrykt i den Forestilling til Kongen af 19 . Februar 1779 , hvorved han tog Initiativet til Forhandlingen om Forlovelsen mellem Louise Augusta og Frederik Christian af Augustenborg. Motiveringen er den simple og klare, at denne Forbindelse vilde sikre imod, at Fordelene ved Mageskiftet, der var tilvejebragt ved saa umaadelige Anstrengelser, en Gang i Tiden skulde kunne gaa tabt. Her træder Bernstorffs Opfattelse af Hertugdømmernes statsretlige Forhold utvetydig frem: Slesvig følger Kongelovens Arveregler, Holsten er derimod „ein ohnstrei-

Made with