AndreasPeterBernstorff_1899

133 Dette gav Forholdet en egen Karakter. Mageskiftet havde givet den danske Konge Eneherredømme over hele den holstenske Adel, Ridderskab saa vel som ikke-reciperede Godsejere. Den sandede Magt gav Mulighed for en kraftigere Styrelse med stær­ kere Indgriben over for et Korps med visse Privilegier og relativ Selvstændighed. Frygten herfor og den traditionelle Vedhængen ved et fanatisk dansktjendtligt Fyrstehus havde skabt Modstanden mod Mageskiftets Udførelse. Trods alt var dette dog blevet fuld­ byrdet; Klosterdamerne i Preetz kunde synge Jeremiæ Klagesange.1 gjort Gerning lod sig ikke ændre. Herpaa forsøgte man heller ikke. Først i det nittende Aarhundrede dukker Tanker 0111 Hertugdøm­ mernes Løsrivelse fra Danmark op i Holsten. Hverken i Rusland eller i Sverige var der Mulighed for Støtte for sligt. Tilknyt­ ningspunkter i en tysk Enhedsbevægelse fandtes ikke, og naar der under Paniken efter Bernstorifs Afskedigelse 1780 dukkede vilde Rygter op om, at Frederik II strakte Haanden ud efter Holsten, da nævnes dette kun som et historisk Kuriosum. - Uviljen i Holsten var dog ikke død. Vi møder den i Aarene efter Mageskiftet, kun Bernstorffs og hans Venners Politik træn­ ger den tilbage. Da Bernstorff 1780 fjernes, rører den sig atter kraftigere for paa ny at svækkes under hans andet Ministerium, først efter hans Død vokser den uafbrudt. Allerede i 1872 har en dansk Forsker, Professor Edvard Holm, spørgende udtalt en Formodning om, at det gamle gottorpske Had har holdt sig i Kiel og hos den gottorpske Adel og siden været et Grundlag for antidanske Stemninger.:j Spørgsmaalet kan nu ikke blot besvares med ja, men Sammenhængen lader sig uddybe og Traadene for­ følge. Holstenernes Uvilje mod Mageskiftet omstøbes straks, da dette er fuldbyrdet, og de særlig gottorpske Stemninger gennem­ syrer den øvrige Adel. Frygten for, at Eneherren skal træde Ridderskabets Privilegier for nær og som udpræget dansk Her­ sker forfordele Monarkiets tyske Lande, afføder hos Ridderskabet ikke blot vidtgaaende Krav paa godsherrelige Privilegier, men vækker hemmelige Ønsker om at give deres Korpsrettigheder politisk Baggrund. Bevidste Ønsker om Landstændernes Genop­ livelse lurer ved Siden af Paastanden om Ridderskabets Skatte