AndreasPeterBernstorff_1899

132 særlig ved at erobre noget af den Indflydelse, som Schack Rathlou tabte, var han klog nok til at standse i Tide, hvor det var nød­ vendigt. Det passede han over for sin Chef, og saaledes blev der godt Samarbejde mellem dem, skønt Bernstorff ikke havde virkelig Tillid til ham og lod den eneste Mand i Kancelliet, der stod ham personlig nær, Generalprokurøren Adolf Gotthard Car­ stens, vaage over hans Færd.1 Just fordi Bernstorffs Myndighed her var ganske uanfægtet, kunde han gøre meget for at opnaa god Forstaaelse med sine Kolleger og Hoffet om Hertugdømmernes Sager. Det pinte ham, naar disse gav Anledning til Strid i Konseillet; selv hvor han kunde have gennemført sin Mening helt, søgte han hellere et Kompromis, der ikke efterlod nogen Bitterhed. Han stræbte at interessere Arveprinsen og Guldberg for de tyske Sager og bragte dem i Berøring med Mænd fra Hertugdømmerne, for at de ikke skulde se alt gennem Stemanns Briller. Han lod sine Venner dernede henvende sig til Hoffet paa en for dette smigrende Maade. Han bekæmpede Ditlev Reventlows Mistillid og fik baade ham og Cramer til at brevveksle med Guldberg. Overalt, hvor det var muligt, søgte ■han at faa Hoffet til at vise den tyske Adel Tillid og Velvilje.“ Dette taktfulde og kloge Arbejde er et Led i Bernstorffs Hoved- bestræbelse i disse Aar: Udryddelsen af den stærke Misstemning mellem Regeringen og store Dele af det siesvig-holstenske Rid­ derskab. Det var en saare faatallig Kreds, der repræsenterede det, vi vil kalde den offenlige Mening i de to Hertugdømmer, da de 1773 omsider helt var lagt under den danske Konges Herre­ dømme. Det er foruden en Del Embedsmænd og en Del af Bor­ gerne i Hovedbyerne — og begge disse Elementer spiller i dette Tidsrum en ganske underordnet Rolle — Adelen og først og fremmest Ridderskabet, der sidder inde med langt den største Del af de adelige Godser. Denne Adel er paa meget faa Und­ tagelser nær ren tysk, og den er væsenlig holstensk. Det er derfor reelt, om end ikke formelt berettiget, naar den næsten altid kaldes holstensk. Det er i Holsten, Tyngdepunktet ligger.3