AndreasPeterBernstorff_1899

131 Oktober maaske var gaaet noget for vidt.1 Han kunde beundre, at Schaek Rathlou kunde gøre en eller anden Indrømmelse, men selv kunde han ikke bekvemme sig dertil, og naar han talte om, at Hoffet viste ham og Schack Rathlou Kulde, saa bar han sik­ kert følt den stærkest mod sig. Andre frygtede, at der kunde skabes en varig Misstemning mellem ham og Prinsen, og Schini- melmann bad ham indtrængende om saa snart som mulig at nærme sig til denne paa ny.2 Næsten som ved et Mirakel, sagde Bernstorff senere,3 havde han faaet Ledelsen af tyske Kancelli; modstræbende havde Hoffet givet ham Direktørposten, men det kom ikke til at fortryde det. Med Glæde og i Bevidsthed om sit store Ansvar overtog Bern­ storff Hvervet. Klar over Maal og Midler og med aldrig svigtende Energi drog han faste og bestemte Linier i sin Politik. Hans Styrelse af Hertugdømmerne i hans første Ministertid har dog været lidet kendt. Den er traadt i Skygge for hans Udenrigs­ politik, og man har ikke paaagtet, at der i disse Aar i Hertug­ dømmerne sker Begyndelsen til den følgende skæbnesvangre Ud­ vikling. Først og fremmest samlede Bernstorff Myndigheden i sin egen Haand. Han kunde læmpe sig efter Hoffets Ønsker, hist og her høje af for en Stemning mellem sine danske Kolleger, men i alt væsenligt bestemte han Regeringens Politik over for Hertugdømmerne. Nu og da krydsede en Kabinetsordre hans Planer,, en eller anden af Hoffets ubetænksomme Naadesakter faldt paa hans Enemærker og ærgrede ham, men alt sligt var rent periferisk; hvad det virkelig kom an paa, afgjorde han. Man havde i Holsten frygtet Stemanns Indflydelse, men fik siden ingen Aarsag hertil. Vel spores det, at Stemann, den eneste Holstener, der efter Guldbergs Mening ikke var befængt med den ubillige „Holstenismus“ ,4 uafbrudt var Hoffets Tillidsmand i alle tyske Sager og holdt det å jour med hvad der skete i tyske Kancelli, men han vovede aldrig at kny mod Bernstorffs Vilje. Han blev en virksom Medhjælper for denne, intet mere. Bernstorff paa­ skønnede hans Dygtighed og vidste, at skønt Stemann vilde bruge Guldherg til at komme langt, og ogsaa kom langt i Aarenes Løb 9 *