AndreasPeterBernstorff_1899

128 den ny Ordning med Statsraadsanordningen og var ganske vist naaet til et Resultat, der syntes i høj Grad at svække Direktørens Myn­ dighed. Efter Arveprinsens Meddelelse den 16 . skulde de Depu­ terede som hidtil have Referat i Deliberationskonseillet, Direk­ tøren derimod alene Referatet til Kongen. Hvad de Sager angik, der afgjordes uden kongelig Resolution, skulde Direktøren deltage i alle Forhandlinger i Kancelliet, naar han vilde, og træffe alle Afgørelser sammen med de Deputerede. Men hvad angik de øvrige, vigtigere Sager, der skulde for i Konseillet, skulde Bernstorff, da han jo selv havde Sæde i dette, kun skaffe sig alle mulige Oplysninger om vedkommende Sag, men overlade til de Deputerede at affatte Forestillingen og under Forhandlingerne i Kancelliet hverken erklære sig for eller imod, idet han skulde opsætte dette til Deliberationskonseillet, hvor han altsaa frit kunde anbefale eller angribe Departementets Ind­ stilling. Det var selvfølgelig dette sidste Punkt, der voldte Vanskelig­ hed, medens Bernstorff intet væsenligt fandt at indvende mod den øvrige Ordning. Var det Meningen, spurgte han hvast, at Direktøren i de allervigtigste Sager under Forhandlingerne skulde sidde tavs og uden Indflydelse som en Auscultant? Var det Til­ fældet, kunde han jo overhovedet ikke være til Stede, og hele denne Ordning vilde aldeles ødelægge hans Indflydelse og Autori­ tet og bringe ham i en uafladelig Kollision med sit Departement. Herpaa kunde han aldeles ikke gaa ind; men for at imødekomme Arveprinsen og komme Statsraadsanordningens Tanke saa nær som mulig foreslog han, at man udtrykkelig skulde fastslaa, at Direk­ tøren i alle Konseilssager ikke skulde have afgørende Stemme, men kun deliberativ og ikke skulde underskrive Forestillingerne.1 Tanken med Hoffets Forslag var tydelig nok. Man vilde begrænse Direktørens Myndighed saa stærkt som mulig i selve Kancelliet og i Konseillet svække Vægten af hans Stemme ved den Indflydelse, man kunde øve paa de Deputerede, og som disse kunde* gældende i Indstillinger, der eventuelt gik lige imod Direk­ tørens Mening; med Stemann i Kancelliet maatte denne Udsigt forekomme Bernstorff dobbelt farlig. Endelig har man maaske