AndreasPeterBernstorff_1899

125 Sagen. Han billigede hans Vrede mod Saldern, men lagde ham paa Sinde, at han i saa vigtig en Sag ikke maatte handle over­ ilet og derved sætte sin egen Værdighed i Fare. Han lod Prin­ sen forstaa, at hans unge Alder paalagde ham Forpligtelsen til ikke at gaa paa egen Haand, men høre og dele Ansvar med Konseillet. Men nej, Prinsen blev ved sit, og det lykkedes kun Bern- storff at faa nogle helt umulige Bemærkninger strøget i det Brev, som afgik den 6. Brevet var og blev dog saare uheldigt. Prinsen meddelte, at Kongen allerede havde haft den Tanke paa Mage­ skiftedagen at give Bernstorff Referat af det tyske Kancellis Sager, men hermed maatte han lade sig nøje, da Prinsen ellers gik ud af Regeringen. Tonen var ganske barnagtig; en ned­ værdigende Frygt blandes med Lovtaler over Salderns store For­ tjenester af Landet. Ministrene var fortvivlede, et Tilbagetog for Prinsen syntes vanskeligt. Da kom den 7 . Oktober om Mor­ genen Breve fra Saldern til Arveprinsen, Schack Rathlou og Bern­ storff. Indholdet var, hvad Reventlow havde meddelt, men heldig­ vis var Formen meget afdæmpet; det var blevet en indtrængende Henstilling, men uden Trusler. Dette aabnede ny Mulighed for en rimeligere og sømmelig Forhandling, og samme Dags Aften afholdtes et Møde hos Arve­ prinsen, der nu erklærede, at Kongen maaske i Hovedsagen „uden at forringe sin Højhed kunde ville føje Salderns Begæring“ , hvor­ for der burde gøres en Forestilling derom. De tre Ministre ud­ arbejdede en saadan og foreslog, at man skulde sætte tyske Kancelli paa den gamle Fod og give det en Oversekretær, medens Arveprinsen gjorde „Indvendinger mod Navnet og Embedet“ og kun vilde have en første Deputeret med noget udvidet Myndig­ hed. Sagen behandledes den 8. i et Deliberationskonseil. Mini­ strene fastholdt deres Standpunkt, Arveprinsen føjede sig tilsyne­ ladende, og den endelige Afgørelse skulde saa forelægges Kongen i Statsraadet. Men — hvad der er et karakteristisk Eksempel paa Hoffets Anvendelse af den sindssyge Konge — i Mellemtiden talte Arveprinsen med Kongen. „Højstsamme blev misnøjet og skrev: „Jeg vil ingen Obersecreteer have og vil, at den Form.