AndreasPeterBernstorff_1899

112 øvrigt holdt meget af, at han absolut ikke var skabt for Hoffet eller for dem, der raadede der; hensynsløst og ikke altid retfær­ digt lod han sit Vid spille over alt og alle; i flere Kredse vai han frygtet og havde Fjender, der søgte at ramme ham, hvor de kunde.1 Hans Vid var nok særlig gaaet ud over Schack Rath- lou, til hvem Stolbergerne nærede et ærligt Had, da de mente, at han ved alle Lejligheder forraadte Bernstorff. Denne havde søgt at undskylde sin Svoger med Ungdom og Letsind; men Schack Rathlou var yderst forbitret, Eickstedt, Guldberg og Her­ skaberne ikke mindre. Dette skabte Vanskeligheder, da Fr. Leop. Stolberg netop samtidig fik Tilbud om at blive eutinsk Gesandt i København. Hoffets Tilladelse til at forlade dansk Tjeneste maatte helst opnaas og i ethvert Fald dets Indvilligelse i at mod­ tage ham som oldenburgsk Gesandt. Bernstorff var ikke lidt i Forlegenhed med Sagen; han havde absolut intet gjort for at fremkalde Tilbudet, der foruden Hertugen af Oldenhurgs og dennes Minister Holmers Interesse for Stolbergs Digtning ogsaa skyldtes Ønsket om til Gesandt at faa en Mand, der stod Bernstorff saa nær. Men da Forslaget nu forelaa og var en Lykke for Svogeren, hvis Karriere i Danmark foreløbig var forspildt, og for hvem Bernstorff ansaa en fast Stilling for en Fordtd, mente han ikke at kunne fraraade ham det. Loyal som altid gik Bernstorff direkte til Hoffet med Sagen. „Jeg vil tale derom med al mulig Op­ rigtighed. Jeg vil hverken tigge eller tage heftig fat; jeg vil i det mindste faa at se, om man har saa megen Godhed for mig, at man kan tilgive en ungdommelig Forløbelse af en Mand, der ellers har mange smukke Egenskaber.“ Hoffet tog meget pænt paa Sagen; Guldberg anerkendte udtrykkelig Bernstorffs noble Optræden, og Resultatet blev, at man uden at gøre Vanskelig­ heder gik ind paa Stolbergs Ønsker. Guldberg skrev til Schack Rathlou derom og søgte at overtyde ham om, at man ikke med Billighed kunde have handlet anderledes, og haabede, at heller ikke Schack Rathlou vilde have ladet sin berettigede Vrede hindre „et ungt Menneskes Lykke, hvad Herskabets hekiendte Ømhed og Samvittighed ej heller tillod.“ 2 Hoffets Bitterhed mod Fr. Leop. Stolberg og hele Kredsen