AndreasPeterBernstorff_1899

113 var dog umiskendelig. „Behagelig er han ikke, og i vor Tjeneste vilde man aldrig have ham,“ skrev Guldberg, „men en eutinsk Minister er lidet farlig, og hans vigtigste Indflydelse vil altid blive over Proverher og i det Selskab, hvor die schönste weib­ liche Seele er Bestyrerske.“ Det er Puletchen, der snærtes til. Guldberg havde samme gode Øje til Selskabet paa Bernstorff som dette til ham og hans.1 Schimmelmann og Ditlev Reventlow var ikke glade ved, at Fr. L. Stolberg som eutinsk Minister blev ved at bo hos Bern- storff, og Reventlow bad Fr. L. Stolberg vare sin uvorne Tunge og se sig for, hvem han var i Selskab med, for ikke at skade sin Svoger. Bernstorff selv lod ikke til at frygte det meget; men vist er det dog, at hans unge Familiekreds’s Opposition mod Hoffet undertiden fik ukloge Udtryk.'2 Fr. Stolberg blev næppe klog af Skade. Et halvandet Aar efter sin Udnævnelse til eutinsk Gesandt skrev han til Kätchen: „Wie ekelt mir vor dem Thun und Wesen der Menschen, die ich täglich sehen muss! Und wie verschieden ist meine Existenz! Des Morgens ist mein Geist vor Ilions Mauern zwischen den heldenwälzenden Fluthen des Ska- mandros und des Simoeis unter den erstgeborenen starken Söhnen einer jüngeren stärkeren Natur, und dann falle ich hinab in den Schlamm dieses Jahrhunderts, in die Kopenhagener Grundsuppe, wo Guldberg eine Hauptrolle spielt, wo — o, eher würde ich, ein zweiter Adam, allem Vieh wieder Namen geben, ehe ich alle zweibeinigen Esel von Kopenhagen herzählte.“ :1 Det svarede hertil, at Puletchens Breve ikke mindre end Louise Reventlows strømmede over af Lede ved det københavnske Selskabsliv og mest ved Hoffets. Visselig var dette ikke mor­ somt for aandelig interesserede Mennesker, men en Diplomat og en Ministerfrue har dog visse ydre Hensyn at iagttage. I Februar 1780 var Louise Stolberg i Besøg i København og den 25 . Februar til Souper hos den udpræget danske Fru Juel Wind, Enke efter den 1776 afdøde Justitiarius i Højesteret. „Quelle société!!!“ , skrev hun til Fru Løvenskjold, „Schack est le seul homme à qui l’on peut parler et qui parle, le seul qui parle françois, tout le reste parle danois sans miséricorde et quel 8