AndreasPeterBernstorff_1899

106 mest Bernstorffs Isolation, men samtidig var der umiskendelig selskabelige Forhold og Forhold i hans Familie og Vennekreds som kun kunde bidrage til at fjerne ham haade fra Hoffet og fra hans danske Kolleger. Allerede i 1773 gled Bernstorffs daglige Liv ind i de Former, der bevaredes i de følgende Aar.1 Hans overvældende store Ar­ bejde og den urokkelige Pligtfølelse, der aldrig lod ham skyde noget over paa andre, bestemte hans ydre Tilværelse. Det blev et ihærdigt Arbejdsliv med Afkald paa saare meget af det, der før havde været hans Glæde og Adspredelse. Medens de øvrige Ministre tog sig store Ferier, Schack Rathlou paa Rathlousdal, Thott paa Gaunø, tog Bernstorff aldrig fri. Han havde, da han traadte ind i Konseillet, betinget sig en Ferie hvert andet Aar,2 men han benyttede sig aldrig deraf. Altid laa der Arbejde nok til ham, og var de udenrigspolitiske Forhold rolige, saa frygtede han Uro ved Hoffet, eller at uvedkommende Indflydelser skulde gøre sig gældende imedens. Ikke en eneste Gang i de otte Aar besøgte han sine Godser eller Slægt og Venner i Holsten og Nordtyskland. Naar Ditlev Reventlow om Sommeren var paa Fyn eller Lolland, vilde Bernstorff gerne træffe ham, men det naaedes ikke. Til Schimmelmanns dejlige Hellebæk kom han først efter sin Afskedigelse i Julen 1780 ; kun til Familiens nære Veninde Fru Løvenskjold paa Løvenborg naaede han et Par Dage en enkelt Gang. Bortset fra Turene til Fredensborg, Frederiksborg eller Jægerspris, naar Hoffet opholdt sig der om Sommeren, faldt hans Veje kun mellem København og Bern­ storff. Det stærkt selskabelige Liv ved Hoffet eller hos hans Kolleger tiltalte ham ikke; han bøjede sig selvfølgelig for sin Stillings Krav og gav selv store Diplomatmiddage og andre Sel­ skaber, men alt sligt var ham imod, og naar Hoffester om For- aaret tvang ham til at blive i København, var han ganske for­ tvivlet. I Anledning af store Fester for Hertug Ferdinand af Brunsvig skrev han, at sligt var ham det værste af alf. „Man kan ikke blive borte, og det er i Sandhed en ringe Erstatning for ikke at høre Nattergalen og for de smukke Dage, som man ikke faar Lov til at tilbringe paa Landet.“ Til Selskaber kom han