AndreasPeterBernstorff_1899

105 ledsagede Begejstringen for Loven. Vi kan regne sligt som Ud­ tryk for en vaagnende Nationalfølelse og tilgive det som barn­ agtig Ubetænksomhed, men at det var uklogt og usømmeligt, maa fastholdes. Særlig gælder dette en Række Demonstrationer, som vistnok vakte Hoffets yderste Tilfredshed; paa Vers og Prosa pristes Loven i Udtryk, der kun kunde krænke de tyske Embeds- mænd. Men fremfor alt var det taktløst, at Jørgen Hee, Holmens Provst, der den 17 . Januar om Morgenen jublende havde svunget sin Nathue ud af sit Vindue af Glæde over Struensees Fald,1 da Orlogsskibet „Indfødsretten“ løb af Stabelen, i Hoffets og Ministrenes Nærværelse i Maj 1776 kunde holde og siden udgive sin Prædiken over Markus 7,27 om Børnenes Forret til Brødet fremfor de smaa Hunde. Her kogte Bernstorff over. At han fandt Prædikenen slet, var ikke Hovedsagen; men dybt harmedes han over, at „et Fredens Sendebud prædiker Uenighed og For­ virring og Tusinder af tro Undersaatter opskræmmes og grovelig fornærmes derved.“ „Dette er et Emne, som jeg næsten ikke vover at røre ved mere; det saarer mig alt for følelig. Der er sikkerlig ikke en dansk, der elsker sit Fædreland højere, end jeg- elsker Danmark, men netop fordi jeg elsker Landet og Folket, er jeg gennemtræng! af Smerte over, at det anlægger Synspunkter saa snævre, saa uretfærdige, saa skikkede til at lade det synke tilbage i det Barbari, hvoraf tredive Aars faderlige Forsorg og Bekymring skulde have draget det, og over, at vi i mere end en Henseende bliver til Fabel og Genstand for Had og Kritik hos mere end en Nation.“ 2 Stormen i 1776 gav sikkerlig Dønninger længe efter. Endnu i 1780 fremhævede Schack Rathlou i et Forsvar for Bernstorff, at Indfødsretsloven havde været dem imellem;1 hvor meget mere levende maatte Bevidstheden herom ikke være for Hoffet. Medens Sagen stod paa, foresatte Bernstorff sig, naar Sindene var kommet til Ro, at tage Sagen op paa ny og arbejde paa en efter hans Skøn fordomsfri national Politik.1 Rimeligvis fik han ingen Lej­ lighed dertil, men Bevidstheden om, at han var Modstander, kunde ikke fjernes. Den dybe politiske Uoverensstemmelse skabte først og frem