AndreasPeterBernstorff_1899

102 ning tillod, at Bruddet udsattes saa længe. Juliane Marie havde vel ingen Grund til at holde af Bernstorff og kan have udtalt sig bittert om ham til sine Tider, hans hensynsløse Opposition og ildfulde Form har visselig ofte stødt hende, men hun respekterede hans Dygtighed og hæderlige Karakter. Arveprinsen har sikkert ofte raset mod Bernstorff, men han maa være bleven god igen. Der vides i alt Fald intet om personligt Uvenskab fra hans Side. Guldbergs Følelser er det noget vanskeligere at klare. Mange skarpe Udtalelser mod Bernstorff kan meget vel afledes af deres politiske Forskellighed, og en enkelt Sigtelse for Underfundighed mod Bernstorff bør der ikke lægges for stor Vægt paa. Bern­ storff saa altid mildt og venligt paa Guldbergs Person og Karakter. Alligevel er der vistnok noget i det, naar Samtiden bestemt paa­ stod, at Guldberg i alt Fald en Tid nærede personlig Uvilje mod Bernstorff, særlig paa Grund af hans stolte, overlegne Optræden imod ham.1 Bernstorffs uafladelige direkte og indirekte Angreb paa hans System kan godt have krænket Guldberg personlig. Bernstorff har vel altid behandlet ham høflig, men har sikkert tillige vist en Kulde og fornem Tilbageholdenhed, der har ladet Guldberg mærke, at Bernstorff vilde holde ham tre Skridt fra Livet og aldrig tilsløre sin Fordømmelse af hans politiske Færd. I Aarenes Løb blev Guldberg vant til, at alle bøjede sig for ham og søgte ham som Magtens eneste Kilde. Bernstorffs Ryg krum­ mede sig aldrig, hans Vej gik ikke til Guldbergs Dør. Borger­ sønnens Frygt for Tilsidesættelse kan have skabt bitre Følelser mod den fornemt kølige Adelsmand. Dette være nu, som det være vil; det tjener Guldberg til Ære, at Bernstorff aldrig fik det at mærke. Hans Afskedigelse behøver ikke Forklaring i sligt. De daglige politiske Pinagtigheder gik Bernstorff stærkt til Hjerte; der er mange Udtalelser fra ham selv og hans nærmeste om, hvor Kampen trykkede ham. Hver Gang ny Sammenstød og ny Brud paa, hvad han fandt forsvarligt og klogt, havde for­ uroliget og ophidset ham, søgte han Trøst i sit uhyre daglige Arbejde og i Bevidstheden om, at han havde gjort det mulige og ikke bar Ansvaret. Hvorfor blev han? kan der spørges. Sik-