AndreasPeterBernstorff_1899

101 gøreisen i Kabinettet. Jeg skylder uden Tvivl Forsynet dette; det vil, at jeg skal styrkes i de Embeder, hvor min Pligt holder mig tilbage, uden at mine personlige Ønsker har den mindste Del deri. Dernæst frygter man intet fra min Side; man ved, at jeg alene er optagen af et umaadeligt Arbejde, til hvilket jeg ikke liar nogen Konkurrent; man ved, at jeg intet ønsker, og at jeg ikke foretager et eneste Skridt, uden at Konseillet og mine Kol­ leger blive underrettede derom. I Konseillet taler jeg med den samme Frihed om alt og til alle, uden for Konseillet tier jeg. Endelig er man ikke uvidende om, at der ikke er nogen Mellem­ vej; man maa beholde mig som jeg er, eller give mig min Af­ sked uden videre, en Yderlighed der ikke passer til den i Bunden milde Karakter hos dem, der har Afgørelsen.“ Man ser dybt ind i Bernstorffs Karakter og Yilkaar. Har nogen Sinde en Minister skyldt saglig Dygtighed sin Stilling, saa var det Tilfældet med ham. Tusinde Gange havde han ærgret Magthaverne og deres Klienter, tusinde Gange generet sine svage og svajende Kolleger ved sin ubøjelige Principfasthed og stolte Uafhængighed. Kun Følelsen af, at han ikke kunde undværes, og uundgaaelig Respekt for hans ranke Retsind sikrede ham saa længe. Man kendte Vilkaarene. Paa Omraader, hvor Bernstorff ikke direkte bar Ansvar, kunde man, naar man vilde taale hans skrappe Protest, handle imod hans Vilje uden at miste ham, saa vidt strakte han sig, om end med Sorg over i Folkets og Verdens Øjne at staa som meddelagtig i et Regeringssystem, som han utrættelig bekæmpede. 1 Men paa de Omraader, man havde lagt under ham, maatteman respektere ham. Idet Øjeblik man ogsaa vilde gribe ind der,maatte man sende ham bort. Det fremgaar af Bernstorffs Breve og andre af hans Ud­ talelser, at han ikke troede paa, at man vilde gaa saa vidt; hans Opfattelse var i alt Fald i Sommeren 1780 den, at Hoffet af Hensyn til Kronprinsen ikke vilde foretage nogen Ændring i Konseillets Sammensætning, før denne i alt Fald formelt kunde være med dertil. 2 Han forregnede sig heri; hans Fjernelse var et nødvendigt Led i Guldbergs Politik, men før 1780 fandtes Tiden ikke moden. Baade den principielle og personlige Modsæt