AndreasPeterBernstorff_1899

100 drejer sig om at takke derfor“ . 1 Intrigejagten stod han udenfor; ønskede han noget for en eller anden, talte han aabent derom og gik direkte til Hoffet dermed. Han bad sjælden, men fik vistnok endnu sjældnere Afslag. Han anerkendte i flere Tilfælde Guldbergs elskværdige Hjælp og bragte ham sin Tak derfor. Over for pekuniær Fordel viste han den yderste Finfølelse. Ud over de ordinære Gager, han fik ved sin Embedstiltrædelse, fik han i April 1780 „til Paaskiønnelse af den besynderlige Nidkier- hed,“ hvormed han bestyrede sit „vigtige og møiefulde Embede“ en Forhøjelse af 2000 Rdlr. aarlig sikkerlig uden egen Virksomhed, men ellers ikke en Skilling. ~ Schaek Rathlou viste vistnok en lignende korrekt Optræden, men ellers løb Ministre og Yndlinge om Kap til Pengekassen. Da det vestindiske Kompagni 1778 fik en ny Oktroi, var Bernstorff forbitret over en Artikel, der fastsatte Løn for Direktionen, som skulde vælges mellem Statens fornemste Mænd, og i hvilken baade Heinrich Carl og Ernst Schimmelmann, Schack Rathlou, C. L. Stemann og Guldberg fik Sæde. „Det er muligt, at dette har været nødvendigt for at erhverve denne Oktroi fornøden Protektion; men jeg har været ikke mindre op­ bragt derover, og jeg har ikke villet have nogen Andel hverken i Planen eller i Direktionen, selv om dette havde været afhæn­ gigt alene af mig,“ skrev han indigneret til D. Reventlow.:i Slig sikker Redelighed blev hans Styrke. Det Spørgsmaal rejser sig imidlertid, hvorledes Bernstorff trods saa hensynsløs og aabenlys Modstand mod Hoffets Grund­ principper kunde bevare sin Stilling i fulde ofte Aar. Vi har en direkte Besvarelse af ham selv i et fortroligt Brev, som han med Frk. Sperling sendte Ditlev Reventlow den 11 . Maj 1779 , og hvori han gav en indgaaende Skildring af Kabinetsregimentet, af sine Kolleger og deres Forhold til ham og Hoffet. Den lange Rede­ gørelse slutlede saaledes: „Deres Excellence kunde gøre mig det Spørgsmaal, hvorledes jeg kan holde mig, uden Gunst, uden at træffe Aftale med Ynd- lingerne, uden at dele Indflydelsen i mine Departementer med nogen, og uden at bøje mig i de Tilfælde, hvor man ikke kan staa imod uden personlig at fornærme dem, der har truffet Af-