AndreasPeterBernstorff_1899

87 Anledning til at søge Schimmelmanns Bistand i alle Sager af finansiel Natur. Forholdene udviklede sig snart til, at Schimmel- mann blev den virkelige Ordner af de faste aarlige Budgetter. Hvert Efteraar, naar han kom til København, tog man fat paa at lægge dem, i Vinterens Løb gjordes de færdige, og det var hans Kæphest at hindre enhver senere Ændring deri, hvad det efter- haanden lykkedes ham at tvinge Hoffet til at overholde. Kun paa de ekstraordinære Udgifters Omraade maatte han give Hoffet ret frit Spil, og medens Bernstorff med Hensyn til faste Udgifter til Hertugdømmerne traf sine Aftaler alene med Schimmelmann, maatte han om alt andet i Reglen tillige henvende sig til Guldberg. Schimmelmanns Virksomhed i disse Aar var overvældende rig og mangesidig. Fra han i September 1772 kom til Køben­ havn, og til sin Død i Februar 1782 , var han Sjælen i Danmarks kommercielle og finansielle Politik. Hans Energi og Idérigdom var uudtømmelig, hans Initiativ og Evne til at vise ny Veje og Hjælpekilder selv i de vanskeligste Situationer standsede aldrig. Altid var han i Aktivitet, altid i Lag med ny Planer eller paa Færde for at sætte Fart i søvnige Departementer og Embedsmænd, for hvem hans Afrejse til Holsten om Foraaret var en Befrielse, hans Tilbagekomst om Efteraaret en ren Rædsel. Hurtig blev han uundværlig for Hof som for Ministre, i Hovedsagen fulgte alle hans finanspolitiske Synspunkter med blind Beundring. Der kunde vel nu og da rettes Angreb, ogsaa ret alvorlige, paa dem,1 men i Reglen sloges de med Glans tilbage, og paa sit Omraade, hvis Grænser paa Grund af hans fri Stilling kun blev afstukket af hans egen Klogskab og Mangel paa Inter­ esse for alt, hvad der laa uderi for hans egenlige Felt, var han i Virkeligheden almægtig. Ostens Ord om ham i 1776 som „det store Hjul“ passer særdeles godt.2 Utvivlsomt havde Schack Rath- lou ofte Lyst til at indskrænke hans Myndighed, men han fik aldrig noget ud deraf. Guldberg albuede sig i Aarenes Løb nærmere og nærmere ind paa Livet af Finanspolitiken, men vovede aldrig for Alvor at træde Schimmelmann i Vejen, medens Schimmelmann paa sin Side havde en mærkelig Evne til paa en