AndreasPeterBernstorff_1899

81 var ham for selvstændig og krydsede hans Planer. Bernstorff maatte have Plads; han fyldte i Statsraadet og krævede Re­ spekt for sin Vilje. Dette taalte Schack Rathlou ikke; i Kon- seillet vilde han være Nummer et. Modsigelser ophidsede ham, erklærede Bernstorff, og han mente blandt andet, at det første alvorligere Sammenstød, de havde haft i Foraaret 1774 om en i og for sig ubetydelig Sag, hvori der var blevet voteret skrift­ ligt, og hvor Bernstorffs Mening havde sejret, havde kostet ham en god Del af Schack Rathlous Venskab.1 Den Magt, Schack Rathlou besad, havde han naaet ved Hoffets Hjælp, og i disse Aar besluttede han at fastholde den ved Hoffet, ikke imod dette. Dette fandt sit Udtryk i hans nøje Alliance med Guld- berg. Det siges, at Bernstorff allerede under sit Besøg i København i Forsommeren 1772 bebrejdede Schack Rathlou, at han efter­ stræbte Guldbergs Venskab, og advarede ham for Følgerne af dette.2 Advarslen frugtede ikke, det blev et Led i Schack Rathlous Politik at holde sig til Guldberg og øve Indflydelse gennem ham. Men her stod Schack Rathlou paa Skillevejen: Bernstorff eller Guldberg var Valget. Fulgte han Bernstorff, da maatte han gøre Front mod Yndlingen og mod Hoffets hele uregelmæssige Ind­ griben, ubønhørlig kræve Konseillets Myndighed respekteret, men i saa Fald tillige respektere sine Kolleger og fremfor alt loyalt give Bernstorff lige Myndighed med sig. Dette vilde Schack Rathlou ikke; men han regnede grovelig fejl, naar han troede at kunne sikre sin Magt ved Hjælp af Guld­ berg. Forholdet mellem disse to var ingenlunde helt glat i disse første Aar; de fremmede Gesandter ved at berette om jævnlige Brydninger og om Situationer, hvor Juliane Marie havde Møje med at forsone dem og bevare dem begge, der for hende var lige vigtige. Det siges, at Schack Rathlou nu og da har vovet direkte Angreb paa Guldberg for at faa ham fjernet, for derefter, naar det var mislykkedes, paa ny at søge Støtte i hans Venskab.'’ Enkeltheder tør der her ikke lægges for megen Vægt paa, i sig selv er det rimeligt nok. Vist er det imidlertid, at i Løbet af 1774 —1775 træffer Schack Rathlou sit Valg, og det skiller ham definitivt fra Bernstorff. 6