AndreasPeterBernstorff_1899

0

82

I December 1772 havde ban været Bernstorffs bedste Støtte og nære Ven, endnu i Efteraaret 1773 var det ligesaa, men da Bernstorff i Efteraaret 1774 gør D. Reventlow Rede for sin Stilling, nævner han ikke mere Schack Rathlou mellem sine nærmeste, men af Konseillet kun Eickstedt, der just havde rejst Klagen over, at Schack Rathlou var bleven begunstiget mcd det blaa Baand. Gregers Juel, en anden nær Ven af Bernstorff, havde ligeledes fjernet sig fra Schack Rathlou. Vejene skiltes.1 I Løbet af 1775 glider de kendelig fra hinanden, og medens Bernstorff i de foregaaende Aar om Sommeren, naar Schack Rath­ lou var i Jylland, havde skrevet flere meget venskabelige Breve til ham, findes der fra dette Aar kun et yderst køligt Brev, og i sine fortrolige Breve omtaler Bernstorff ham næsten ikke. I For- aaret 1775 stod han Bernstorff imod i en Sag om det slesvig- holstenske Ridderskabs „fortwährende Deputation“ , hvor den ade­ lige Fællesfølelse veg for Schack Rathlous danske Synspunkter.“ Hen paa Efteraaret kom et alvorligt Sammenstød mellem Bernstorff og Hoffet, under hvilket Bernstorff truede med at tage sin Afsked.3 Schack Rathlou var her med til at angribe Bern­ storffs Myndighed paa det udenrigspolitiske Omraade, og omtrent samtidig handlede han paa to Hovedpunkter imod ham. Ikke blot lod han sit danske Sindelag faa et for Bernstorff ubehageligt Udtryk ved ivrigt Arbejde for Indfødsretsloven, men ved at drive Forhandlingen om denne vigtige Sag først bag Bernstorffs Ryg og dernæst uden for Konseillet brød han afgjort det sidste Baand, der bandt dem sammen: Hævdelsen af Konseillets Myndighed over­ for Kabinettet.4 Hermed var Bernstorff og Schack Rathlou færdige med hin­ anden; fra de følgende Somre findes der vel endnu Breve fra Bernstorff til ham, men de er forretningsmæssige og skrevne af en Mand, der blot ønsker at bevare den ydre høflige Form. I Sommeren 1776 er Schack Rathlou helt inde paa den Vej, han havde valgt sig, Intrigens hemmelige. Allerede i 1773 skrev Henriette Bernstorff, hvis skarpe Kvindeøjne længe havde haft Mistillid til Schack Rathlou, spydigt til Louise Gramm, at Schack Rathlou gjorde sig Flid for at trække sine Ophold ved