AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 1 3

7 9 Søster Sophie . . . Sophie lignede Kamma i mange Ting; hun var ligesaa vittig, aandfuld og levende; men hun havde ikke den Lyst til Sprogene og den mekaniske Færdighed som Kamma. Denne havde læst overordentlig meget, Sophie grumme lidt; men med utrolig Hurtighed forstod hun snart at sætte sig i Besiddelse af det nødvendige . . . Hun var meget poetisk; Vemodens stille Fryd var hun fortrolig med, hendes letvakte Følelse eksalterede hende stun­ dom for meget. Aldrig lærte hun noget andet fremmed Sprog end Tysk, og selv det kunde hun ikke grammatikalsk . . . Hun klædte sig med Smag, syede selv alt hvad hun brugte, pyntede sig gerne (hun var meget velskabt) og spaserede gerne . . . Min Søster var meget huslig, holdt kun een Pige og fejede selv sine Stuer, hvad man ikke skulde have formodet af hendes hvide Hænder. Hun havde i sin Barndom lidt meget af Kopper; dog var Arrene vokse- e temmelig ud, hun havde røde Kinder og store venlige levende Øjne. Vielsen fandt Sted i Frederiksberg Kirke den 10. Juli 1802. og det unge Par indrettede sig i Ungkarlelejligheden, hvorfra de i 1804 flyttede til en af en Farver ejet Ejendom paa Vestergade, nuværende Nr. 22. Oehlenschlægers Forlovede Christiane Heger skriver til sin fraværende Søster Kamma, at de ikke havde villet opsætte Bryllupet, for at Sophie ikke skulde blive syg igen, og der saa aldrig skulde blive noget deraf. Begge de unge havde at kæmpe med Svagelighed. „Havde den gode Ørsted kun ikke skrantet saa meget dengang, en Følge af altfor ivrige Studeringer!“, skriver ehlenschlæger24) . „Ogsaa min Søster led ofte af en Skarlagens­ febers Følger, og naar hun gik stærkt, følte hun en underlig Ban­ ken i Brystet formodentlig en Aareforstoppelse. Dette var dog ikke i Stand til at svække hendes livlige Munterhed.“ I Marts 1806 S ° ^ ie Ørsted ti] «*■ Broder, f ' i *i” S‘den du reJSte’ levet som saa' Anders er aldri» ir.sk, hanarbejder og lider med den ham saa egne milde Taal- modighed Gud i Himlen give ham bedre Dage, han fortjener dem wst. Jeg ar i den sidste Tid været temmelig frisk og skal se mig hg t mine sunde D a g e » ).“ I Marts 1807 skriver hun: „Jeg er i Vinter temmelig frisk, lille Asse [Anders] som han plejer, dog ret m un ter» ).“ I 1812 havde han en lang Sygdomsperiode, hvor­ om mere senere. Ægteskabet kom til at savne Børn, et Forhold vel bidrog til, at Sophie Ørsteds Liv fik en mere udadvendt

der var bortrejst i August