AndersSandøeØrsted

7 8 T I D E N T I L 1 8 1 3 gaas over til Omtalen af denne, maa Traaden tages op, hvor den slap ved hans personlige Forhold og Udvikling. Han boede efterat have forladt Ehlers Kollegium en Tid sammen med Broderen paa Hjørnet af Amagertorv og Hyskenstræde, og i 1801 blev han alene her, efterat Broderen var rejst ud paa en 3-aarig Studierejse. Ved denne Tid skete det, at Ørsted, der ofte fulgtes hjem med den unge Digter Oehlenschlæger til dennes Fader, der var Fuldmægtig paa Frederiksberg Slot, gjorde Bekendtskab med Vennens Søster Sophie Vilhelmine Bertha og — som Oehlenschlæger22) skriver „uden at sige mig et Ord derom havde de forlovet sig paa egen Haand“. Sophies Moder var død Aaret før; hun havde i Modsætning til sin kraftige og joviale Mand lidt under en tiltagende Melankoli og Svaghed, og den da 19-aarige Sophie (født 16. Juli 1782) havde længe haft Husførelsen hjemme. Ørsted havde truffet sit Valg tidlig, og han havde ikke truffet et indenfor Rangklasserne, som han foreløbig heller ikke selv til­ hørte. Men Sophie Oehlenschlæger hørte aandelig til samme Kreds som Ørstederne. Faderen, der tillige var Organist ved Frederiks- erg Kirke, var ganske vist helt ulitterær, og det samme gjaldt om oderen, der i sin Tid ligesom han havde haft Kondition hos Grev Moltke. Forældrene havde givet Datteren en religiøs Opdragelse med en nødtørftig Skoleundervisning. De om Vinteren afsides Om­ givelser paa Slottet, Moderens Svaghed og en som Barn død Sø­ sters Vanførhed havde trykket Forholdene i Hjemmet og vænnet hende til en Ensomhed, der bidrog til at udvikle hendes aandelige nlæg. Disse gik i samme Retning som Broderens, i hvis Tanke­ verden hun var stærkt medlevende. Grundtonen heri var den sam­ me alvorlige Begejstring, der ogsaa opfyldte Ørsted, og paa dette Grundlag havde de altsaa følt et saa stærkt Fællesskab, at Raad- med Adam om Forbindelsen havde været overflødig. Hvor Oehlenschlæger 22) omtaler sin Hustrus Søster, Fru Kamma a ek (født 1775), Bakkehusets berømte Værtinde i Aarene 1798 — 1829, sammenligner han hende med Sophie og ikke uden Grund, thi det Ørstedske Hus fik ved sin Husfrue en lignende Betydning for nogle af „Guldalderens“ udmærkede Mænd, som Bakkehuset havde for sin Kreds, hvortil iøvrigt ogsaa Ørsted og hans Hustru kom til at høre. Oehlenschlæger skriver: „Fru Rahbek var altid elskværdig og interessant, og dog var hun aldeles forskellig fra min