AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 1 3 75 Praksis kunde gøres med Hensyn til Principet for Bedømmelse af Udeblivelsessager, nemlig at den udeblivende ordentligvis antoges at tilstaa de i Stævningen angivne Fakta — ikke som Teoretikerne hævdede at nægte dem — og med Hensyn til Kravene om, at Pro­ ceserklæringer for at komme i Betragtning maatte være bestemte, saavel som at Benægtelse maatte fremsættes udtrykkeligt og be­ timeligt, jfr. Domme af 5. Aug. 1805, 2. Marts 1807, 9. s. M. og 21. Dec. 1807. Fremsættelse af Modkrav krævede et af Indstævnte anlagt Kontrasøgsmaal, der behandledes i Forbindelse med Hoved- søgsmaalet, og Besiddelsen af Haandskrift fritog for saadanne Kon­ trasøgsmaal med Hensyn til illikvide Modkrav. Fra Ørsteds Pen foreligger nogle Domme, af 20. Dec. 1802, 22. Sept. 1805 og 4. April 1808, der bragte Klarhed i detté Æmne, der i hvert Fald fra teoretisk Side var forvirret, nemlig pæget af Tendens til at be­ grænse Adgangen til Kontrasøgsmaal det mest mulige, hvilket ikke fra den materielle Retfærdigheds Synspunkt kunde være tiltalende. En Tendens til Rummelighed og en Utilbøjelighed til at be­ grænse Domstolens Frihed til at prøve Sagen i dens nu forelig­ gende Skikkelse kan man vel ogsaa finde i Ørsteds Standpunkt ved Afgørelse af Tvist om Rækkevidden af allerede foreliggende Dom­ me eller af Domme, der er forbeholdt andre Retter. En Militær­ person sagsøgtes ved Hof- og Stadsretten efter en Obligation, og efterat han havde gjort Mindreaarighedsindsigelse gældende, dreje­ de Sagen sig om, hvorvidt han var erstatningspligtig ved at have skuffet Kreditor med en falsk Daabsattest. Dette var jo et strafbart Forhold, og om Straf for ham kunde kun Krigsretten træffe A f­ gørelse. Skulde nu Hof- og Stadsretten af denne Grund erklære sig inkompetent i Erstatningsspørgsmaalet, idet Antagelsen af Er­ statningspligt involverede Antagelse af strafbart Forhold, eller kunde man holde sig til, at der alene var Tale om at statuere en borgerlig Retsvirkning og at Afvigelsen fra en eventuelt modstri­ dende Krigsretsafgørelse kun vilde komme til at ligge i Præmis­ serne? Ørsted mente det sidste, bl. a. fordi den eventuelt erstat­ ningsberettigede ellers overhovedet ikke vilde faa Retshjælp, hvis de militære Myndigheder ikke bestemte sig til at rejse Straffesag I Voteringen af 26. Juni 1802 gik Flertallet dog i modsat Retning, len i den analoge Sag, der paadømtes 20. Okt. 1806, gennemførte han under Dissens sit Synspunkt. Den ordinære Ret tog her et