AndersSandøeØrsted

70 T I D E N T I L 1 8 1 3 bestyrkes af Lovgivningen om Tyendevæsenet .. . Men den in casu omhandlede Akkord . . . angik Citantens Løn for hans Tjeneste som Matros paa Kaperen Fridriksværn, idet han i Følge samme vedtog i Stedet for de ham tilsagte uvisse Fordele af Prisepengene at tage mod en vis bestemt Sum, hvorved han vilde være betalt for sit Ar­ bejde . . . “ Dette Sted kan tillige gælde som Prøve paa den Ud­ førlighed, hvormed Retsspørgsmaal drøftedes i Dommenes Grunde. En analog Sag behandledes den 7. Marts 1811 i Højesteret ved Kongens Aabning af Retten. Baggrunden var atter Krigsurolig­ hederne — der iøvrigt gav Anledning til mange ejendommelige Retsspørgsmaal — idet Sagen angik en mindreaarig Skibskirurgs Disposition over den ham tilkommende Mandspart i et af Kaper­ skonnerten Fridriksvsern opbragt amerikansk Skib. Efter den alle­ rede faldne Dom var der ingen Tvivl om, at Dispositionen maatte opretholdes som gyldig. Det stemmede ligeledes med hans dog først i 1812 fremsatte Anskuelser, naar han den 26. April 1811 med T il­ slutning af alle voterede for, at Fattigvæsenet efter Barnemoderens Død kunde forlange Betaling af Barnefaderen til det uægte Barns nødvendige Underhold, uanset at hun mod en Udbetaling havde frafaldet Ret hertil. Herhen hører ogsaa hans Voteringer fra 1802 i Sager, hvorunder der paa københavnsk Grund gjordes Ejendomsret gældende over vestindiske Slaver. Ørsted var enig i, at Herren kunde gennemføre et Retskrav om Slavens Medfølge, og den Særmening, han gjorde gældende og fastholdt i alle tre Sager, angik kun Begrundelsens Form. C. F. Lassen havde udtrykt Forholdet saaledes, at den Ejen­ domsret, en Herre har erhvervet til sin Negerslave, ikke kan an­ tages hævet derved, at Slaven opholder sig i Kongens evropæiske Lande. Ørsted vilde derimod sondre mellem Reglerne om Adkom­ sten, der maa opretholdes, og Reglerne om Rettighedens Mulighed og Grænser, der maa være de danske. En enkelt a rveretlig Afgørelse kan nævnes, nemlig en vidtløftig af Ørsted skrevet Dom af 27. Aug. 1810 angaaende Gyldigheden af et af Kongen stadfæstet mundtligt Testamente. Der var meddelt særlig kgl. Bemyndigelse til at tage dette Spørgsmaal under Paa- kendelse, men Ørsted bemærker herom, at det altid maa være For­ udsætningen for en Konfirmation, at Testamentet virkelig indehol­ der Afdødes sidste Vilje, ligesom at han var beføjet til at raade