AndersSandøeØrsted

58 T I D E N T I L 1 8 1 3 af Ris med Birkekviste at have taget Livet af deres 10 Aars Søn, der havde stjaalet Mælk fra Naboen. Overensstemmende med Over­ rettens Praksis, der fra 16. Aug. 1808 og 19. Nov. 1810 opviste to Tilfælde af denne uhyggelige Forbrydelse, indstillede han en arbi­ trær Straf af 2 Aars Arbejde paa Fiskeværene, en norsk Form for offentligt Arbejde. Moltkes Votum for Stadfæstelse fik dog 6 mod 5 Stemmer, men da Colbj ørnsen var blandt de 5, gik 2 andre over til Ørsteds Standpunkt. Colbj ørnsens Begrundelse var dog mang­ lende Bevis for den til Manddrabsforbrydelsen fornødne Aarsags- sammenhæng, idet den „egentlige Grund kunde være Koldfyer [Koldbrand] eller et af heftig Skræk aarsaget Slag“ . Efter de strænge Krav til, at Døden skulde være „absolut og nødvendigen produceret Følge,“ manglede der noget i corpus delioti for for­ sætligt Drab. Et ejendommeligt Kriminaltilfælde var Ørsted med til at paa­ dømme den 12. Juni 1810. Et Pigebarn i Alderen 10 til 14 Aar — mere end denne af D. L. 6-6-19 krævede skematiske Oplysning giver Dommen ikke — havde for at erhverve et Syskrin, som hendes Madmoder ikke vilde overlade hende, forgivet denne med Rotte­ krudt. Det hedder i Artiklens anden Halvdel: Men er samme Barn ellers for Ulydighed og Skalkhed bekendt, da bør han sin Livs Tid at trælle og arbejde, hvor han hendømmes. Denne Straf idøm­ tes, og ifølge Ørsted behøvedes der ikke særlige Oplysninger om Barnet, naar selve Gerningen røber den stærke og rodfæstede onde Vilje, der viser Barnets Inkorrigibilitet og derpaa grundede Far­ lighed. Men ogsaa den i første Stykke anførte Normalstraf: For­ brydelse af Hovedlod til den dødes Arvinger og Herskabet samt Ris paa Kroppen blev efter Lovstedets sædvanlige Forstaaelse bragt til Anvendelse. I den foran S. 54 ff. gengivne Dom er omtalt forskellige k v a lifi­ cerede S tra ffe fo r M and dra b. Hertil kan føjes Fdg. 18. Dec. 1767, som man i sin Tid havde fundet paakrævet for at bekæmpe Lysten til at dræbe blot for at opnaa Henrettelse, og som derfor i Stedet for denne Straf foreskrev livsvarig Frihedsberøvelse forbundet med aarlig Kagstrygning m. v., naar nogen forbrød sig af „Kedsomme­ lighed til Livet.“ I en af Ørsted skrevet Dom af 4. Aug. 1806 bragtes dette til Anvendelse uanset Tiltaltes Benægtelse af at have haft dette Motiv. Dommen udvikler udførlig, at et Mord, hvortil