AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 1 3 57 opstillede Lovsformodning om forsætligt Drab, men at det Faktum, hvorpaa denne Formodning hvilede, paa sædvanlig Maade skulde bevises, og i den indankede Sag var der ikke bevist forsætlig For- dølgelse af selve Fødselen men kun af Svangerskabet. Dette an- toges imidlertid middelbart at have været Aarsag til det efter det oplyste levendefødte Barns Død. Moderen led nemlig af „Slag“ (Epilepsi), og man vilde vel derfor have holdt Øje med hende. Hendes Forhold fandtes derfor stridende mod Lovens Grundsæt­ ninger, og det samme gjaldt det Forhold, at hun efter Fødselen havde lagt Skjul paa at have født. Straffen var 1 Aars Forbed­ ringshus. Paa lignende Maade fritog han i Dom af 9. Januar 1810 for den strænge Straf, da Kvinden forklarede at være blevet over­ rasket af Fødselen under sit Arbejde i Stalden, hvor hun ikke kunde tilkalde Hjælp, men det var en Forseelse, at hun ikke havde søgt Fritagelse for Arbejde i Stalden, og da Madmoderen straks efter Fødselen kom tilstede, og Barnet maaske endnu levede, havde und­ ladt at røbe Fødselen. Under Votering af 14. Okt. 1810 dissentierede han i en Sag, hvori Barnemoderen „efter den strænge Ret“ fandtes strafbar efter 6-6-8; Svangerskabet var nemlig ikke holdt hemme­ ligt, Børnetøj var anskaffet, og Fødselen kunde antages at have overrasket Moderen under Opholdet i Bryggerset. Dommen af 22. Marts 1810 angik en Moders Forhold overfor sit et Par Uger gamle uægte Barn, der fandtes henkastet i en Aa. Moderen havde efter sin Forklaring gjort dette, efterat Barnet i Vinternatten var omkom­ met for hende. Dommen straffede hende arbitrært med 2 Aars Tugt­ hus for det uforsvarlige i at sidde i Dyrehaven med det forkomne Barn og ikke inden Bortkastningen forvisse sig om dets Død. Ende­ lig ogsaa for den Forseelse ikke at have anmeldt dets Død og sør­ get for Begravelsen. Ørsted vilde have forkastet hendes Forklaring med den Begrundelse, at hun ved at unddrage sig fornøden Forkla­ rings Afgivelse fik Formodningen mod sig; herefter var hun skyldig i et med Livsstraf forbundet Tilfælde af Børneudsættelse. I et den 23. Juni 1810 paadømt Tilfælde var han enig i at straffe arbitrært, at Moderen havde henkastet sit efter Angivende døde Barn et Sted, hvor det fandtes dødt. Den 3. Januar 1811 voterede Ørsted i en Sag om Forældres O verskridelse a f R evselsesretten. Et Ægtepar var ved Trondhjerns Stifts Overret idømt almindelig Manddrabsstraf for ved Anvendelse