AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 1 3 55 øvrige Omstændigheder tilstrækkelig godtgjort, at Arrestanten Skip­ per Peter Hansen Nissen for at skille sin Svigermoder Anne Boline Spisemester Søren Thomsen Steenholdts Hustru ved Livet, har den 13. Februar sidstleden hjemme i hendes Hus bibragt hende Rotte­ krudt eller Arsenicum album, som han blandede i en til hende tillavet Portion Røræg, hvoraf hun og virkelig spiste; hvilket ved den i saa Henseende afholdte Obduktionsforretning er befundet at have været Aarsag til hendes efter omtrent 24 Timers Forløb paa­ følgende Død. Saa har han og tilstaaet, at han i Hensigt at paaføre sin Svigerfader fornævnte Steenholdt Døden har blandet Skedevand i et til denne bestemt Glas Vin, hvoraf Steenholdt tog en Mundfuld. Ligeledes er der tilvejebragt den allerstærkeste Formodning for, at Arrestanden forinden havde bibragt merbemeldte sin Svigerfader Rottekrudt i et Pulver og at dette har befordret sidstnævntes paa­ følgende Død. Det er saaledes fuldkommen bevist, at Arrestanten har myrdet sin Svigermoder, og at han har attenteret at myrde sin Svigerfader men alene bragt til Formodning, at han virkelig har skilt denne sidste ved Livet. Betræffende Straffen over Arrestanten, der er over Lavalder, da har Aktor forment, at han maa blive at henrette paa den i Forord­ ningen af 16. Oktober 1697 bestemte Maade [Knibninger, Haands- afhugning, Stejle, Hovedet paa Stage], eller at Sagen endog kva­ lificerer sig til i Overensstemmelse med den allegerede Forordnings Slutning, at refereres Kongen til yderligere Skærpelse. Men ligesom Forordningen ikke udtrykkelig taler om Mord paa Svigerforældre, saaledes kan det heller ikke med Vished skønnes, at de Grunde, der har bevæget Lovgiveren til at nedskrive denne strænge Straffe­ lov, passer sig paa saadant Mord, efterdi det ej er afgjort, at Lov­ giveren blot har set paa Handlingens moralske Afskyelighed, men det meget vel lader sig tænke, at han har taget Hensyn til den større Lejlighed, de i Forordningen nævnte Forhold giver til Mord [paa Ægtefælle, Herre eller Husbond, Frue eller Madmoder eller nogen af deres Børn]. Der lader sig altsaa ingen tilforladelig Slut­ ning drage fra de i Forordningen bestemte Tilfælde til det in quæstione værende og den udvidende Fortolkning, der især er be­ tænkelig, hvor der spørges om kvalificerte Livsstraffes Anvendelse, kan altsaa ikke in casu finde Sted. Endnu mindre kan det Arrestan