AndersSandøeØrsted

36

T I D E N T I L 1 8 1 3 Rettens Domme mod en Laicus i Jurisprudensen [N. var Teolog], som kunde finde for godt at tilkendegive sin umotiverte Misfor­ nøjelse med samme, finder jeg rigtignok langt infra dignitatem, og det ikke alene med Hensyn paa Retten men endog med Hensyn paa Udgiverne blot betragtede som private Videnskabsmænd, da de dog i denne Egenskab ej kan svare uden for andre artis periti som deres rette pares curiæ.“ Noget ejendommeligt virker det og- saa, naar Morgenstierne i forskellige Hæfter recenserede 6. Aar- gang af Themis og vendte sig skarpt mod flere af de ved Lands­ tinget afsagte Domme. Ved anden Aargang af Tidsskriftet var Morgenstierne kun med som Udgiver af 1. Bd., hvorpaa han er opført som Assessor og Højesteretsadvokat; han gik nemlig over til denne Livsstilling, men havde bevaret Ret til Tilbagetræden til sit første Embede. Han be­ gyndte allerede at fylde de af ham redigerede Hæfter med Refe­ rater af sine Procedurer for Højesteret, men ramtes saa af sin „uheldige Skæbne“, nemlig en Dom til Embedsfortabelse, senere stadfæstet i Højesteret, grundet paa Forsømmelse med at færdig­ gøre nogle af ham behandlede Forhørssager og Afgivelse af urig­ tige Oplysninger herom til den nedsatte Undersøgelseskommission. Efterat have kæmpet sig gennem et Par vanskelige Aar i Tyskland kom Morgenstierne til Norge, hvor han atter kom ind i juridisk Virksomhed, arbejdede sig frem til Højesteretsadvokat og Rege­ ringsadvokat og senere blev Sorenskriver. Under disse Forhold op­ tog han atter en juridisk Forfatter- og Udgivervirksomhed, som Ørsted i sine paa disse Tidspunkter (1819 og 1829) udgivne Tids­ skrifter havde Lejlighed til at recensere8). Ligeledes leverede Ør­ sted en udførlig, meget anerkendende Anmeldelse af Morgenstier­ nes i 1815 udgivne Afhandling om Valget af skriftlig eller mundt­ lig Procesmaade i Højesteret og besvarede senere Forfatterens Mod­ bemærkninger 9) . Lignende Dom til Fortabelse af Embede som Assessor (og Pro­ kurator) overgik ogsaa J. Kr. Høst, dog først efterat han var naaet ind i Overretten (Højesteretsdom af 6. Februar 1808) 10). Høst, hvis Hovederhverv var Litteratens daarligt lønnede, havde som Konsulent for en Købmand Kyhn bl. a. skrevet Indlæg for en Prokurator til Fremlæggelse i den dømmende Ret, hvori han dog ikke selv dengang havde Sæde. Han var i Gæld til Købmanden,