AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 1 3 35 voterende udarbejdede efter Akterne sit fuldstændige Udkast til Dom med Sagsfremstilling, Begrundelse og Konklusion. Hele Sagen cirkulerede derpaa videre til ialt fire eftervoterende i en af Justi- tiarius bestemt Orden, og disse gav det foreliggende Votum Paa- tegning om Tiltrædelse eller afvigende Afstemning. Ved en samlet Forhandling affattedes den endelige Dom. I Aaret 1802 kom Ørsted, der siden 11. December 1801 var virkelig Assessor, ind i en litterær Virksomhed af ny Art, der slut­ tede sig nøje til hans Arbejde i Retten. Dennes fire yngste Asses­ sorer, Morgenstierne, Lassen, Høst og Ørsted, begyndte nemlig Ud­ givelsen af et Tidsskrift, kaldet Juridisk Maanedstidende, der skul­ de indeholde dels Referater af Domme afsagt i Retten med Eks­ trakt af deres Indhold dels juridiske Afhandlinger. Aargangen kom i to Bind hvert paa 6 Hæfter, saaledes at hvert Hæfte havde sin særlige Udgiver. Undertiden ses Høst betegnet som Eneudgiver. Morgenstierne var vel ellers den, som det laa nærmest at anse som Hovedmanden, idet han i sin Tid straks efter sin Ansættelse som 21-aarig surnumerær Assessor havde begyndt med Udgivelse af „Kjøbenhavns juridisk-praktiske Maanedstidende“, der meddelte Hof- og Stadsretsdomme dog kun fra 1795 og det følgende Aar samt Procedurer i saadanne bl. a. en vidtløftig Proces mod Ud­ giveren, hvori denne selv havde skrevet Indlægene. Fra Sjæl­ lands og Møns Landsting havde der i mange Aar foreligget Doms­ referater gennem Landstingsefterretningerne, der senest udgaves af Professor i Lovkyndighed ved Sorø Akademi H. N. Nissen, der var Vicelandsdommer, Landstingshører og Skriver; efter 1796 fortsatte han dermed i Tidsskriftet „Themis“ til Landstingets Nedlæggelse i 1805. Der forelaa her et meget smukt Forbillede. Maanedstidenden, der skulde begynde med Domme fra Januar, kunde først udsende sit første Hæfte nogle Maaneder ind i Aaret, og da Professor Nyerup i Kjøbenhavnske lærde Efterretninger ytre­ de en vis Forundring herover og tillige anførte lidt af Dommene særlig en, som han betegnede som „den synderligste“, fremkom en oplysende Erklæring herom fra Ørsted, der ses endnu ikke at have opgivet de latinske Vendinger. Han skriver bl. a.: „løvrigt erfarer man af bemeldte Anmeldelse, at adskillige af Hof- og Stadsrettens Domme ej er efter Hr. Professorens Hoved, men i saa Henseende kan jeg ikke med Ære indlade mig med ham . . . men at forsvare 3*

Made with