AndersSandøeØrsted

26 T I D E N T 11 1 8 0 1 Recensenten megen og ren Fornøjelse. De velvalgte Stykker af Jesu Morallærdomme har tjent til at forhøje hans Ærbødighed for denne Verdens store Lærer.“ Vejen mod det religiøse gik altsaa for ham gennem Forstaaelsen af det moralske, dette opfattet intellektuelt og viljesmæssigt som Pligtbevidsthed. Den psykologiske Opfattelse er behersket af Ideen om Menneskene som ensdannede Fornuft­ væsener, værende i Besiddelse af en fri Vilje. Denne besidder Evne til at afbryde Naturaarsagernes Række og selv begynde en ny Række af Aarsager d. e. transcendental Frihed (ubetinget Kavsali- tet) ifølge den Kantiske Sondring mellem Menneskets empiriske og intelligible Karakter. Det var dette moralteologiske Standpunkt, der skilte Ørsted fra Horrebow. For Ørsted selv betegnede denne Tid en Afklaring henimod større Overensstemmelse med hans Barn­ doms og første Ungdoms Kristentro13). Dette personlige Standpunkt blev altsaa foreløbig Frugten af hans saa vedholdende drevne moralfilosofiske Studier, der iøvrigt havde bundfældet sig i Prisafhandlingens Søgen efter Dydslærens Princip, hvilket er Skriftets Hovedindhold. Bestemmelsen skete med Tilslutning til Kant, saaledes at det etiske Princip — „den indvortes Lovgivning“ — fik følgende Formel: Handl af Agtelse for Pligt efter saadanne Maksimer som kvalificerer sig til en almindelig Lovgivning, medens Retsprincipet bestemtes saaledes: Enhver Hand­ ling er ret, efter hvis Maksime enhvers fri Vilkaarlighedsevne kan bestaa med alles Frihed efter en almindelig Lov. I Udviklingen om, hvorledes Moralens — ogsaa betegnet som den rene praktiske Fornufts — Drivfjeder virker, er Ørsteds ikke saa ensidig som sit store Forbillede, at han kun skulde anise Handlingen for sædelig god, naar den moralske Lov virker paa en smertevækkende Maa­ d e 14). Hvorledes den moralske Lov kan virke paa denne Maade (som Drivfjeder), er, hedder det, for os uforstaaeligt, idet det usan­ selige her virker ind i det sanselige. Men ikke blot ren Agtelse for Pligt ogsaa Udsigten til den Sjælero, som en god Samvittighed giver, og den rene moralske Religion er ægte Drivfjedre til Dyden, da de har deres Oprindelse fra hin Agtelse. Den unge Ørsted havde allerede i disse Aar paa en højst ud­ viklende Maade haft Lejlighed til særlig som Anmelder at udtale sig om en Mængde forskellige Spørgsmaal navnlig ogsaa juridiske og retsfilosofiske, ganske vist som oftest uden at levere sin egen