AndersSandøeØrsted

T I D E N T 11 1 8 0 1 25 som interesserer mig mere og oprører mig mindre. Jeg tager altsaa Afsked med Dem for det første men lover ikke at lade det bero ret længe, inden jeg møder Dem igen.“ (Dette skete dog ikke). Man kan ogsaa dele den gamle Ørsteds paa det sidst anførte Sted ytrede Undren over, at han har haft Lyst til at fortsætte denne ufrugt- bare Strid paa 50 Sider udgørende dels ren Polemik dels Manu- duktion i elementær Filosofi og Gentagelser af sine tidligere Udvik­ linger. Men det viser, hvor magtpaaliggende han fandt det at be­ kæmpe Virkningerne af de antikantiske Angreb overfor den Læse­ kreds, til hvem Biskop Balles Modskrift (Ugebladet „Bibelen for­ svarer sig selv“ ) ikke havde Adresse11), og det viser overhovedet hans noget brede, taalmodigt udholdende Skrivemaade. Den kri­ tiske Filosofis Tilhængere maatte i det hele spidse Pennen mod mange Modstandere. I Repertoriet vender Ørsted sig slagfærdigt mod K. L. Rahbek i „Tilskueren“, mod Rektor Bøie i „Statens Ven“, mod Professor Jacob Baden i „Universitetsjournalen“ og mod Dr. Odin Wolff i „Journal for Politik, Natur- og Menneske­ kundskab“. Ligeledes har han i Prisafhandlingen med stor Udfør­ lighed kritiseret en Række skeptiske og eudaimonistiske Moralsy­ stemer, alt vel nok med nogen ungdommelig Selvsikkerhed, men formentlig i det hele svarede til da gængs litterær Tone. Hvad angaar Realiteten af Striden paa det religiøse Omraade, ligger Tyngdepunktet af Ørsteds Udviklinger i Afhandlingen om Religionens moralske Grundvold. Her udlægges Moralreligionens Væsen som bestaaende i den urokkelige Tillid til en moralsk Tin­ genes Orden. Det staar i Menneskets Magt at gøre sin V ilje fri af Sanseligheden, og Menneskets moralske Natur tilsiger det, at det bør holde fast ved Fordringen om noget absolut i Modsætning til det, der beherskes af Logik og Kavsalitet. Overfor Fichte hævdes det tilladelige i at tænke Gud i Analogi med en Intelligens ifølge symbolsk Antropomorfisme. Hentydende til Kants „uforlignelige Værk Die Religion innerhalb den Grenzen der biossen Vernunft“ udtaler han som den kritiske Filosofis Opfattelse, at Kristendom­ mens Lærdom om Gud virkelig indeholder en heldig efter Menne­ skets Fornødenheder afpasset, med de strængeste filosofiske Be­ greber overensstemmende symbolsk Fremtilling af det guddomme- lige. Hermed kan sammenholdes hans Anmeldelse af Professor Gamborgs „Jesu Moral“ 12): „Denne Bogs Læsning har givet