AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 0 1 7 end Overbevisning — nemlig Lyst til at behage Regeringen — hvilket har foranlediget ham til nogle spredte Bemærkninger for „at blotte denne Kalumni i al sin Usselhed“. Det hedder iøvrigt i en noget afvisende Tone: „ . . . hvad dem angaar, hvis Tankesy­ stem er dannet ved Tilfælde og omgærdet med Vane, saa ved jeg intet Middel til at bevirke Overbevisning hos dem al den Stund de forbliver i denne Forfatning. Alt hvad jeg kan gøre ved dem, er at opfordre dem til grundig Selvprøvelse, at de derved kan komme til den Indsigt, at de virkelig befinder dem i dette Slaveri. De vil da vistnok føle Elendigheden af en saadan Tilstand og fatte Lyst til at arbejde dem op til intellektuel Frihed; og da men ikke før, er mit Skrift for dem.“ Medens han i Subskriptionsind­ bydelsen havde regnet med et Bind som det udkomne, der er paa 282 smaa Sider, indser han nu, at der maatte kræves mindst to til. Forordningens Præmisser giver veltalende Vidnesbyrd om den Aand, hvori Loven er skrevet, og anføres derfor her: „Ligesom det i Almindelighed er vort Ønske og Vilje, at enhver af vore kære og tro Undersaatter skal nyde al den Frihed, som kan bestaa med Orden i Staten; saa ynder vi og især Trykkefriheden, fordi vi an­ ser denne som det virksomste Middel til at udbrede Oplysning og almennyttige Kundskaber iblandt alle Borgerklasser. Med Hensyn til at fremme en for Menneskeheden saa velgørende Sag, har vi kort efter vor Regerings Tiltrædelse ophævet Censuren og derved aabnet Vej for enhver oplyst og retskaffen Mand til at kunne med­ dele offentlig Resultaterne af sine Granskninger og ubehindret ytre sine Tanker og Meninger om, hvad der kunde bidrage til det al­ mindelige Bedste. Men ved ubegrænset Frihed maatte Pressen blive allehaande uædle Lidenskabers Værktøj til skadelige Følger for den offentlige Rolighed og den private Sikkerhed. Trykkefriheden maa altsaa ved Lovens Forskrift ledes til Almenvel som er dens Øjemærke, og den maa som en Del af den offentlige Undervisning være Regeringens Tilsyn undergiven. Det paaligger os derfor, som Konge og Lovgiver at sætte Skranker for dens Misbrug, saaledes at den ej skal udarte til tøjlesløs Frækhed og blive et Middel for Ondskab til at kunne ustraffet undergrave Statens Grundstøtter og forstyrre den borgerlige Sikkerhed, der staar i uadskillelig For­ bindelse med sand Borgerfrihed. Imod saadanne Misbrug har vi