AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 0 1 3 lingen. Hans „hidtilværende Velynder“ Professor Schlegel holdt nemlig stærkt paa Kant, medens de andre Censorer stod paa den ældre Wolffske Naturrets Grund. Overfor dem var det maaske ikke gunstigt, at der i Tyskland var skredet ind mod Fichte efter en Anklage for Ateisme. Ørsted laa iøvrigt i Tidsskriftet „Minerva“s Aprilhæfte i Polemik med Otto Horrebow, der i Bladet „Jesus og Fornuften“ havde rettet en lignende Anklage mod ham og Kan- tianerne. Virksomheden ved Philosophisk Repertorium havde vel i det hele stillet Ørsted noget yderligt mellem Tilhængerne af den kritiske Filosofi. Den Mand, der havde den afgørende Stemme, var Universitetspatronen Hertugen af Augustenborg, og han var uhel­ digvis en erklæret Fjende saavel af det Kantiske som endnu mere af de senere filosofiske Systemer. Denne Patronens Holdning, der viste sig overfor forskellige Repræsentanter for en nyere Aands­ retning saaledes H. C. Ørsted, Oehlenschlæger og H. Steffens, hav­ de sin store Andel i, at Ørsted tidlig opgav videre Tanker om at gaa Universitetsvejen4). Kandidat Ørsted fortsatte nu sin saa tidlig begyndte Optræden i Tidsskriftlitteraturen. Afhandlingen i Minerva, April 1799, „Over Religionens moralske Grundvold, en Apologi for den kritiske Reli­ gionsfilosofi“, havde været hans udførlige Svar paa Horrebows ham tilegnede „moralske Læredigt“ : „Guds Tilværelse“, der gik ud paa at faa Kantianerne opfattede som Ateister. Da Horrebow længere Tid efter tog til Genmæle i sit Blad, skrev Ørsted i Minerva, Juni 1800, sine „Breve til Hr. Vicedekanus Otto Horrebow“, der be­ tegner Stridens Afslutning. Samme Aargangs April- og September­ hæfter indeholdt hans Prøveforelæsninger om Gesandters Hellig­ hed og om Strafferettens Grundlag. I 1799 og 1800 virkede han derhos som Medarbejder ved Professor R. Nyerups litteraturkri­ tiske Tidsskrift „Kjøbenhavnske lærde Efterretninger“, hvori han havde en Række Anmelderbidrag af filosofisk og juridisk Ind­ h o ld 5). Særlig maa nævnes hans store Anmeldelse af Professor Schlegels i 1798 udkomne „Naturretten eller den almindelige Rets­ læres Grundsætninger“ 6), som han Led for Led kommenterede, og af Schlegels Tidsskrift „Astræa“ for 1796— 1800 7). Endvidere maa nævnes Anmeldelsen af en af Søren Hempel, Ejer af Fyns Stifts Adressekontor og Bogtrykkeri udgivet Bog: „Min Mening om den nye Trykkeforordning af 27. September 1799“ 8). Anmelderen var i 1